Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Israel får sit største solenergiprojekt i Negev ørkenen

Solfangere i ørkenen. (Foto: Mike Baird, https://www.flickr.com/photos/mikebaird/)
Israels største solenergianlæg i Ashalim strækker sig over næsten 1.000 hektar. Energiminister Yuval Steinitz: Israel er på vej til at nå sit mål om 10% vedvarende energi i 2020.

Negev ørkenen kommer til at huse Israels største solenergiprojekt til dato, skriver Israel Hayom.

Solenergianlægget i Ashalim strækker sig over næsten 4 km2, hvilket gør det til den største af sin art i Israel. Energiminister Yuval Steinitz siger, at Israel er på vej mod at opfylde sit 2020-mål på 10% vedvarende energi. 

Israels finansavis, Globes, rapporterede, at et privat israelsk firma har indviet det største solenergiprojekt i landet. Ifølge avisen er Ashalims solenergiprojekt i Negev ørkenen på størrelse med en lille by og er lige nu i stand til at producere nok energi til at forsyne ca. 70.000 husstande. 

Shikun & Binui Holdings Ltd største aktieejer, Naty Saidoff, annoncerede opstarten af Ashalims kommercielle foretagende ved en ceremoni, hvor Israels energiminister, Yuval Steinitz også var tilstede. “Siden jeg tiltrådte som minister, har jeg benyttet alle de midler, der stod til min rådighed, for at øge produktionen af vedvarende energi og dermed nå regeringens 2020 mål på 10%,” sagde Steinitz. “Gennembruddet på dette felt bidrager væsentligt til – foruden at nedbringe brugen af kul – at arbejde for 2030 målet for vedvarende energi,” tilføjede han. 

Saidoff sagde: “Jeg er stolt af at få muligheden for at bygge meningsfulde mega-projekter både i Israel og i udlandet. Jeg planlægger at fremme lignende projekter i fremtiden.”

Det næsten fire kvadratkilometer store anlæg huser ca. 16.000 parabol kar og ca. en halv million konkave spejle, som omdanner solenergi til damp, som sidenhen bruges til at producere elektricitet. Negev Energy Power Station har et helt unikt system, der bruges til at lagre energi fra varme. Systemet bygger på smeltet salt, der gør det muligt for anlægget at være i gang i 4,5 time ekstra om dagen for fuld kraft efter solnedgang. 

Negev Energy er et fælles foretagende med Shikun & Binui Energy (50%), Noy Infrastructure Fund (40%) og det spanske firma TSK (10%). Foretagendet vandt et regeringsudbud i 2013 til at planlægge, designe, finansiere, bygge, drive og vedligeholde et 121 MW varme-solar anlæg i en periode på 25 år. 

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem