Efter seneste Gaza-krig mellem Israel og terrorgruppen Hamas i maj har der været flere underskriftskampagner, opråb og resolutioner mod Israel – ikke kun på internationalt niveau, men også lokalt i Europa og USA. Det har fået juraprofessor Alan Dershowitz til at reagere. I indlæg hos Gatestone Institute tager Dershowitz et opgør med ensidig fordømmelse af Israel.
Lad der ikke være tvivl: De seneste ensidige resolutioner som udpeger og fordømmer Israel er motiveret af had mod Israel, netop fordi det er det jødiske folks nationalstat, skriver den internationalt anerkendte juraprofessor.
Hyklerne som fremmer resolutionerne og de nyttige idioter som underskriver dem kan umuligt være motiveret af universelle menneskerettigheder. Hvis de var det, så ville de fokuserer på nationer som begår virkelig forfærdelige brud på menneskerettigheder, som eksempelvis Iran, som henretter homoseksuelle, Kina, som fængsler muslimske dissidenter, Saudi-Arabien, som undertrykker kvinder, Rusland, som dræber dissidenter, Syrien, som gasser sit eget folk, palæstinenserne og andre nationer som ikke står overfor eksterne trusler.
Israel derimod står overfor eksistentielle trusler og handler i selvforsvar, skriver Dershowitz. Israel gør mere for at beskytte civile end noget andet land som er udsat for lignende trusler. Alligevel er Israel det eneste land der fremmes resolutioner mod af fagforeninger, universiteter, studenterorganisationer og andre grupper som er mere fokuseret på Israel end egne problemer.
Jeg taler ikke om kritik af israelsk politik, jeg støtter kritik af israelsk politik, på samme måde som jeg støtter kritik af amerikansk politik. Men der er stor forskel i tone, indhold, grovhed og – hykleri – mellem legitim kritik og dæmoniseringen som resolutionerne retter mod det jødiske folks nationalstat, skriver Dershowitz, som er ekspert i international ret.
Som Thomas L. Friedman, en hyppig kritiker af israelsk politik, skrev:
«At kritisere Israel er ikke antisemitisk og at påstå det er afskyeligt. Men blot at udpege og fordømme Israel og indfører internationale sanktioner helt ude af proportioner i forhold til andre parter i Mellemøsten er antisemitisk og det er uærligt ikke at erkende det.»
Så lad os kalde en spade for en spade, en hykler for en hykler og en antisemit for en antisemit. Lad der ikke være tvivl. Jeg udfordrer alle som har organiseret de ensidige resolutioner til at retfærdiggøre «Hvorfor Israel?», skriver Dershowitz.
Det faktum at USA støtter Israel økonomisk forklarer ikke hadet. USA giver meget store beløb til Jordan, Egypten og nu også til de palæstinensiske myndigheder (PA). Derudover giver Israel lige så meget tilbage til USAs nationale sikkerhed. Hvis USA pludseligt fjernede al støtte til Israel, ville det ikke stoppe fordømmelsen af Israel, hadet mod Israel ville ikke forsvinde og hykleriet mod Israel ville ikke få en ende.
Den ensidige fordømmelse kan heller ikke begrundes med støtten til palæstinenserne som et folk. Dem som står bag opråbene sammen med dem som har underskrevet dem, er helt stille når det handler om de 4000 palæstinensere for nyligt dræbt i Syrien. Israel-kritikkerne/haderne gav heller ikke lyd fra sig da Jordan dræbte tusindvis af palæstinensere eller da terrorgruppen Hamas dræbte PA-medlemmer, under terrorgruppens blodige magtovertagelse af Gaza i 2007 (Israel forlod Gaza i 2005). Eksemplerne nævnt her viser med al tydelighed at det ikke handler om palæstinenserne, men derimod om jøderne. Det handler om had mod jøderne og deres stat, skriver juraprofessoren.
Nogle af dem som har underskrevet de anti-israelsk opråb er selv jøder, men det undskylder absolut ikke deres selvhadende hykleri. Der kan argumenteres for at jøder har en særlig forpligtelse til at være kritisk over for deres egen stat, retfærdigøre det under ingen omstændigheder hykleriet fra så mange ikke-jøder i USA og i Europa, skriver Dershowitz og slutter således:
Derfor må vi stoppe med at bilde os ind at de hadefulde, ensidige og usande opråb er andet end hvad de kort sagt er: Antisemitisk hykleri. Historien vil dømme hyklerne hårdt. Det samme burde alle anstændige mennesker gøre.
