Angreb på Israel og modkritik fylder for meget i FN-Sikkerhedsråds (UNSC) dagsorden, og det sker på bekostning af andre problemstillinger i Mellemøsten, siger USA’s FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield til FN-organet som består af 15 medlemslande. Skriver avisen Jerusalem Post.
– Rådet bruger meget tid på den israelsk-palæstinensiske konflikt, som er både forståelig og i overensstemmelse med dagsordenen, sagde Thomas-Greenfield.
USA’s FN-ambassadør tog også UNSC’s faste månedlige møder med fokus på Israel op til debat og understregede at de ikke fremmer en positiv beslutning.
– Alt for ofte er substansen i rådets diskussioner udelukkende centreret omkring kritik af Israel og modangreb. Jeg håber oprigtigt, at rådsmedlemmerne fremover vil gøre deres bedste for at tage en mere afbalanceret tilgang. Der er også andre lande og situationer i regionen som fortjener Sikkerhedsrådets opmærksomhed og ikke bør negligeres, sagde Thomas-Greenfield.
The first step toward resolving any conflict is frank and direct dialogue. So, the U.S. supports the resumed, direct contact between Israeli and Palestinian leaders and welcomes the re-engagement between Israeli and Jordanian leaders, as well as progress from the Abraham Accords.
— Ambassador Linda Thomas-Greenfield (@USAmbUN) October 19, 2021
Israel’s FN-ambassadør, Gilad Erdan, sagde, at debattens indhold “kun ser ud til at fastholde konflikten.”
EN-ambassadør Erdan satte også spørgsmålstegn ved den palæstinensiske FN-ambassadør Riyad Mansours tale og FN-Sikkerhedsråds nye praksis med at invitere repræsentanter fra NGO’er med forbindelse til den israelsk-palæstinensiske konflikt til at tale med rådet i begyndelsen af deres møder.
I tirsdags lyttede FN-rådet til Daniel Levy, formand for det amerikanske Mellemøsten-projekt, og tidligere medlem af PLO’s komite Hanan Ashwari.
– *MIFTAH, organisationen som Ashrawi grundlagde og ledede, har offentliggjort antisemitiske blodanklager med påstand om at jøder bruger kristent blod under jødisk påske (Pesach), sagde Erdan.
*I perioden 2017-2019 fik MIFTAH bistand fra EU, Norge, Tyskland, Irland, Human Rights and International Humanitarian Law Secretariat (“IHL Secretariat” – fælles bistand fra Danmark, Holland, Sverige og Schweitz), FN’s befolkningsfond, Oxfam Novib (Holland), Arab Fund (Kuwait) og Canada Fund. Læs mere hos NGO Monitor HER.
Læs mere om MIFTAH’s brug af blodanklager og andre antisemitiske udsagn HER.
Læs også: Berlingske og TV2 hopper med på blodanklager mod Israel. Klassiske eksempler på Fake News i danske medier.
– Vil Sikkerhedsrådet virkelig legitimere en person som er ansvarlig for at sprede grov antisemitisme, spurgte FN-ambassadør Erdan.
– Hvad bliver det næste? Spurgte Erdan.
– Vil I invitere [Irans tidligere præsident] Hassan Rouhani og [Irans udenrigsminister] Javad Zarif som repræsentanter for det iranske civilsamfund? Spurgte Erdan.
FN-ambassadør Erdan tilføjede at Ashrawi ikke skulle betragtes som en talsmand for det palæstinensiske politiske lederskab, men derimod som en “modstander af fred”.
– Hvis rådet ønsker at invitere medlemmer af civilsamfundet, hvorfor så ikke invitere modige palæstinensiske iværksættere, der arbejder sammen om at skabe sameksistens? spurgte FN-ambassadør Erdan.
We heard the same lies & distortions from the Palestinian Ambassador we hear at every debate on the Middle East. However, he did not speak about the PA's gross human rights violations or how he can rep. the Palestinian people when 80% of them want Pres. Abbas gone! 2/3 pic.twitter.com/DuToC7JG7C
— Ambassador Gilad Erdan גלעד ארדן (@giladerdan1) October 19, 2021