Ny dansk regering = ny Israel-politik
Regeringskiftet i Danmark med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet ved roret – er begyndt at få konsekvenser for dansk Israel-politik.
For blot seks måneder siden tweetede tidligere udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) at:
Blot et halvt år senere varsler Danmarks nye udenrigspolitiske ledelse en ny kurs.
Vores nye socialdemokratiske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S) har udtalt at Danmark ikke længere af princip vil stemme imod kritiske Israel-resolutioner i FNs Menneskerettighedsråd (UNHRC), skriver TV2 Nyheder.
FN-rådets anti-israelske politik fortsætter som hidtil
På den ene side er Kofod (S) enig med Samuelsen i, at punkt 7 dedikeret til Israel, bør fjernes. Samtidigt har Kofod meldt ud, at kritiske emner om Israel som behandles under punkt 7, afhængigt af enigheden – fortsat skal behandles, men blot flyttes til andre relevante punkter. Med andre ord – er der tale om ren teknikalitet, hvilket betyder at dobbeltstandarden og den anti-israelske politik hidtil ført i UNHRC vil fortsætte. Danmark vil med andre ord ikke stille sig kritisk over for det automatisk anti-israelske flertal i UNHRC.
MIFF ser meget kritisk på dansk kovending
Israel har ved flere lejligheder udtrykt bekymring over Danmarks udenrigspolitiske kovending:
“Israel opfordrer Danmark – og andre medlemslande – til helt af sløjfe punkt 7 i FN-rådet og i stedet “se realiteterne i øjnene, være fair, objektiv og ikke fordomsfuld mod staten Israel”.
“Vi håber, at den danske regering ikke vender tilbage til denne dobbeltmoral, som blev indført mod Israel i rådet,” udtalte Gilad Erdan til Ritzau.
MIFF står side om side med Israel i deres kritik af UNHRC – Israel er det eneste land i verden, som behandles i UNHRC under et dedikeret punkt. Siden rådet blev grundlagt i 2006, er der blevet vedtaget flere resolutioner mod Israel end Iran, Syrien og Nordkorea tilsammen. UNHRC har indkaldt til flere akutte møder og undersøgelser af Israel end om noget andet land. Ved hvert møde fremhæves Israel som et permanent punkt på rådets dagsorden. Israel udstilles således som en slyngelstat og udsættes for uberettiget hetz, som er helt ude af proportioner.
I MIFF ser vi med alvor og bekymring på Kofods udmeldinger om den politiske linje Danmark fremover vil føre i UNHRC:
– Vi mener, at det er rigtig vigtigt, at vi søger indflydelse, netop for at sikre at vi kan gå ind og få mere balancerede resolutioner. Hvis vi bare stemmer imod som princip, vil vi ikke have nogen indflydelse overhovedet, siger Kofod.
I MIFF ser vi også med alvor på Kofods selvmodsigelser. På den ene side har Kofod udtalt at:
– Vi mener, at det er forkert at have et punkt 7, der på den måde udstiller et enkelt land – Israel. Det vil vi gerne have fjernet. Men det er klart, at det ikke er noget, man lige gør hen over en nat, siger Kofod.
Samtidigt har Kofod udtalt at Danmark kan få “kæmpe indflydelse” ved at stå sammen med de øvrige EU-lande, når det giver mening, “i stedet for at stå helt ude”.
Hvilke kriterier vil Danmark bruge i vurderingen af, hvornår der stemmes ‘ja’ og hvornår der stemmes ‘nej’ til UNHRCs anti-israelske resolutioner?
I MIFF mener vi at Kofods argumenter er vage og tvetydige, hvilket er meget bekymrende. UNHRC har i kraft af sin førte politik bevidst udover enhver tvivl, at Israel ikke kan forvente en rimelig eller retfærdig behandling i rådet. Den danske regering burde arbejde for at ændre på det – i stedet medvirker Danmark til at Israel udsættes for endnu mere urimelig hetz.
Danmark fører med andre ord ikke en positiv udenrigspolitik over for Israel – det vil dels hæmme et godt samarbejde mellem Danmark og Israel og øge den internationalle hetz mod Israel.
Punkt 7 har været omdiskuteret i flere år
Det er værd at bemærke, at punkt 7 har været internationalt omdiskuteret i flere år. Deruover trak USA sig ud af rådet sidste år og Storbrittanien har meddelt, at de ville stemme imod fire specifikke resolutioner mod Israel under henvisning til at punkt 7 har negativ indflydlese på FN-rådets troværdighed.
Den danske regering har åbenbart endnu ikke indset, at tiden er inde til at sige nok er nok – UNHRC har nu i flere år udstillet sin utroværdighed og det er på tide at stoppe vanviddet.
Alle Israels-venner bør forene sig i protesten mod UNHRCs dobbeltstandard mod Israel.
Brug din stemme aktivt – meld dig ind i MIFF og vær med til at stå op for Israels ret til at eksistere her.