Palestinian Media Watch (PMW) har udgivet en specialrapport om, hvordan Fatah bruger Facebook til at promovere terror mod Israel – uden Facebook griber ind.
Fatah fortsætter også i 2019 med at bruge Facebook til at glorificere terror mod Israel, skriver PMW i sin rapport.
På billedet nedenfor glorificerede Fatah den 17-årige selvmordsbomber Ayyat Al-Akhras som “storslået”:
“Den selvopofrende kriger Ayyat Al-Akhras … sprang sig selv op i et shoppingcenter for zionisterne” – “En storslået martyredomssøger.”
(Fatahs Facebook-side, d. 28 marts, 2019)
Fatah sendte gentagne gange billeder af den 19 årige morder Omar Abu Laila på Facebook i ugerne efter han myrdede 2 israelere d.17 marts 2019.
”Omar, du er ikke død … vi følger i dine fodspor.”
(Fatahs Facebook-side, to uger efter mordene, d. 30 marts, 2019)
-Vi opfordrer alle MIFF-medlemmer og alle som vil støtte sagen til at underskrive protestbrevet til Facebook, siger Rika Greenberg, daglig leder i MIFF Denmark. Klik her for at underskriver protestbrevet.
Fatahs mission er vold og terror
Vold og terror er centrale for Fatahs mission. Fatah bruger Facebook til at glorificere terrorangreb, hvor israelere myrdes. Fatah bruger Facebook til at præsentere terrormorderne som forbilleder. Fatah bruger også sin Facebook-side til at informere palæstinenserne om, at det særlige ved Fatah er terrorgruppens fortsatte støtte til terror.
I PMWs-rapport Fatah-Facebook Terror Promotion Partnership 2019, dokumenterer PMW, at Facebook fortsat tillader Fatah at bruge sin Facebook-side som et værktøj til at fremme deres terrormission. Fatah bruger Facebook som et vigtigt redskab til at støtte og fremme terror i realtid, og til at ære de mest berygtede mordere i den palæstinensiske terrorhistorie. Palæstinensere, der myrdede israelske civile i 2018 og 2019, blev glorificeret af Fatah på deres Facebook-side sammen med tidligere palæstinensiske massemordere, som Fatah præsenterede som palæstinensiske ”legender”.
Et markant eksempel er det opslag Fatah valgte at åbne det nye år med – d. 1 januar 2019. I opslaget glorificerede Fatah 13 dødbringende terrorangreb og terrorister som havde stået bag forskellige typer terrorangreb: flykapring, buskapring, gidseltagning på et hotel, flere skydeangreb, to selvmordsbombeangreb og flere terrorplanlæggere.
Fatah skrev i opslaget:
“Fatah gik igennem (dvs. var ved)… ruinerne af Savoy Hotel (gidseltagning, hvor 11 blev myrdet) og i det dybe hav med Dalal [Mughrabi] (hvor 37 blev myrdet, 12 af dem var børn), var i luften på det kaprede fly i 1972,” og sådan fortsætter opslaget… Efter Fatahs gennemgang af fortidens terrorangreb, afsluttes opslaget med Fatahs understregning af, at de fortsat støtter terror. Fatahs eksplicitte besked til palæstinenserne på Facebook primo 2019 understreger, at al den terror, de har nævnt i opslaget fortsætter, og at terror forbliver en integreret del af deres mission.
Et andet eksempel på Fatahs fortsatte terrorstøtte er deres forherligelse af terroristen Ahmed Nasr Jarrar – der myrdede en far til 6 i et drive-by-skyderi. Ved et års jubilæet for hans angreb, hyldede Fatah ham som: “det ideelle eksempel på menneskeheden,” “kronjuvelen”, “den storslåede” og “nattens stjerne, der leder dem, der vandrer.” (d. 6 februar 2019). Facebook bruges af Fatah til at demonstrere, at vejen fra anonymitet til at være en palæstinensisk helt og rollemodel er terror. Jarrar modtog denne utrolige anerkendelse på Facebook fra Fatah, fordi han havde myrdet en israeler.
Den seneste palæstinensiske morder glorificeret af Fatah i 2019 er Omar Abu Laila. I løbet af blot to uger formåede Fatah at fremme Abu Laila fra at være en ukendt palæstinensisk teenager til et palæstinensisk forbillede. Abu Laila myrdede 2 israelere, en af dem var far til 12 børn, d. 17 marts 2019. To dage senere blev Abu Laila skudt og dræbt af israelske soldater, da han modsatte arrestation. Fatah brugte derefter Facebook kontinuerligt i flere uger til at hylde Abu Laila, og forsikrede morderen status som et nyt palæstinensisk idol.
Den dag, han blev dræbt, prydede billeder af Abu Laila allerede Fatahs Facebook-side med tekster, der priste ham som “heroisk martyr Omar Abu Laila.” I lighed med morderen Ahmed Jarrar (nævnt ovenfor), der blev kaldt “det ideelle eksempel”, blev Abu Laila døbt “det perfekte menneske.” Dernæst erklærede Fatahs næstformand, Mahmoud Al-Aloul, offentligt morderen Abu Laila som den nye rollemodel for ungdommen: “Vi er ekstremt stolte, det er Omar Abu Laila … han repræsenterer jer alle, repræsenterer alle unge palæstinensere.” Det blev også postet på Fatahs Facebook-side.
Derefter opkaldte en palæstinensisk kommune en gade og et torv efter morderen. Fatah postede det på Facebook sammen med et billede af aftalen og underskrifterne fra hver af kommunens medlemmer (d. 24 marts, 2019).
Få dage senere så Fatahs Facebook-tilhængere et monument pyntet med terroristens billede, og Fatah-logoet erklærede ham for ”martyr.” Fatah sendte derefter en tale fra en demonstration, hvor palæstinenserne fik besked på at se Abu Lailas angreb som en model for fremtidens terror: ”Vi følger i dine fodspor.” (d. 30 marts, 2019). Mindre end to uger efter Abu Lailas terrorangreb, havde Facebook givet Fatah en platform, hvor de kunne forvandle Abu Laila til et nationalt symbol og gentage over for palæstinenserne, at mord på israelere fortsat er Fatahs mission.
Fatahs brug af terrorister som rollemodeler fortsætter. I maj brugte Fatah Facebook til at vise Fatah-ledere, der holdt en Ramadan-fast-breaking middag til ære “for sjælen af Martyr Omar Abu Laila”, og i en tale i juni meddelte Fatahs næstformand, Al-Aloul at: “Der er tusinder af Omar Abu Laila.”
Fatahs historiske terrorist blev også hædret gentagne gange på Facebook i første halvdel af 2019. Abu Jihad, som er ansvarlig for mordet på 125 israelere, blev hædret som: ”martyrens fyrste” og ”brølende løve”. Dalal Mughrabi, som stod bag mordet på 37 israelere, blev præsenteret som: “et fyr i generationer”. Ali Hassan Salameh, som stod bag planlægning af OL-angrebet i München i 1972, hvor 11 israelske atleter blev myrdet, blev hyldet som: ”heroisk kommandør” og ”legenden”.
Facebook fortsætter samarbejdet med Fatah og hyldest af terror
Primo 2019 sendte PMW en rapport til senior Facebook-embedsmænd, som dokumenterede Fatahs terrorfremme på Facebook i løbet af 2018.
PMWs direktør Itamar Marcus havde en samtale med direktøren for Facebooks globale team for bekæmpelse af terror. Marcus forklarede Facebook, at deres accept af Fatahs brug af deres platform til at fremme terror bogstaveligt talt sætter uskyldige menneskers liv på spil.
På trods af det, har Facebook valgt at fortsætte med at være en brik i Fatahs terrormaskine i strid med egne regler: ”Vi [Facebook] tillader ikke, at organisationer eller enkeltpersoner, der erklærer en voldelig mission eller beskæftiger sig med vold, har har adgang til Facebook.” (Community Standards).
PMWs seneste 40-siders rapport viser, at Fatahs terrorfremmende partnerskab med Facebook fortsætter.
Fatah bruger fortsat Facebook til at “forkynde en voldelig mission”; Ikke blot benægter Fatah ikke, at de er “involveret i vold,” de bruger åbent Facebook til at fejre deres engagement i vold. Hver gang Fatah poster et nyt opslag på Facebook, der opmuntrer til vold eller hylder mordere som forbilleder, får hundretusinder af palæstinensere mere motivation til at dræbe israelere.
FNs Sikkerhedsråd advarede allerede i 2005 om forbindelsen mellem glorificeret terror og terrorangreb. Dengang vedtog rådet enstemmigt resolution 1624, hvor der blandt andet står at: ”FN fordømmer i stærkeste vendinger tilskyndelse til terrorhandlinger og afviser forsøg på berettigelse eller glorificering af terrorhandlinger, der kan medføre yderligere terrorhandlinger.”
Ifølge PMW skete Fatahs glorificering- og terror fremme i 2018 på Facebook uden Facebooks viden. Af PMWs seneste rapport fremgår det tydeligt, at Facebook også i 2019 er Fatahs villige “samarbejdspartner”. Derfor gentager MIFF sammen med PMW kravet om, at Facebook lukker Fatahs Facebook-side straks og permanent.
Du kan læse PMWs rapport i sin helhed (inkl. mange flere eksempler på Fatahs Facebook opslag med billeder hentet fra Fatahs Facebook-side) på engelsk her.
MIFF opfordre alle som støtter sagen til at underskrive protestbrevet. Klik her for at underskrive.