Israels premierminister Naftali Bennett siger at landet vil sende 100 tons nødhjælp til Ukraine. (Foto: Yoav Ari Dudkevitch/POOL)

Israel sender 100 tons nødhjælp til Ukraine

Nødhjælpen vil være på plads i løbet af 24 timer.

Israel sender 100 tons nødhjælp med til civilbefolkningen i Ukraine.

– Nødhjælpen indkluderer udstyr til at rense vand, medicinsk udstyr, medicin, telte, tæpper, soveposer og andet udstyr til ukrainerne som er på flugt fra krigen, siger Israels premierminister Naftali Bennett.

Udstyret vil være på plads i Ukraine i løbet af de næste 24 timer.

Bennett tilføjer at israelske myndigheder arbejder i døgndrift for at hjælpe israelere, der sidder fast i landet med at komme ud. Premierministeren tilføjer at han håber konflikten løses før situationen for de civile forværres yderligere.

– Vi beder for Ukraines indbyggere og håber at yderligere blodsudgydelse kan undgås, siger han.

Israels premierminister havde en telefonsamtale med Ruslands præsident søndag. Bennett foreslog at Israel kunne være forhandler mellem parterne, præsident Putin menes at have afslået tilbuddet.

Facebook
Twitter
Email
WhatsApp