Den 12. november forventes EU-Domstolen (ECJ) i Luxembourg at træffe afgørelse om, hvorvidt varer produceret i israelske bosættelser på Vestbredden og Golanhøjderne, som ekspoteres til EU-landene skal forsynes med særlig mærkning, skriver Itamar Eichner i Yediot Ahronoth.
Afgørelsen træffes efter den israelske vinproducent Psagot Winery indgav en sag ved den franske administrative domstol mod EU-direktivet fra 2015 om at markere produkter produceret på Vestbredden, Golanhøjderne og Østjerusalem med en særlig mærkning.
Det israelske udenrigsministerium frygter, at en EU-Domstols beslutning om at kræve mærkning af produkter fra bosættelserne vil danne præcedens og dermed tvinge alle 28 EU-lande til mærke produkterne. Der er også israelsk frygt for at beslutningen vil give BDS-bevægelsen og andre anti-israelske bevægelser endnu mere mod til at bekæmpe israelsk eksport.
Derudover frygter Israel, at BDS-bevægelsen også vil udnytte en sådan præcedens til at opfordre lande uden for EU til at markere produkter fra bosættelserne.
Beslutningen er en opfølgning af EUs retningslinjer godkendt i 2015. Ifølge retningslinjerne skulle produkter fra bosættelserne mærkes. Israel har kritiseret beslutningen og kaldt den for diskriminerende og ødelæggende for fredsindsatsen med palæstinenserne.
Takket være det israelske udenrigsministerium og israelske repræsentanter i Europa, blev implementeringen af de nye retningslinjer blokeret i de fleste EU-lande.
Frankrig var et af de første lande, som vedtog retningslinjerne. I 2016 udstedte det franske økonomiministerium endda sine egne retningslinjer, der krævede mærkning af produkter fra bosættelserne.
Den franske administrationsdomstol annullerede dog beslutningen, efter Psagot Winery indgav en sag mod mærkning af deres produkter og hævdede, at direktivet var i strid med den franske forfatning.
Da det er en EU forordning, sendte den franske domstol derefter spørgsmålet til EU-Domstolen. EU-Domstolen er en højesteret og dens afgørelser kan ikke ankes.
Afgørelsen vil give både effektive og praktiske redskaber til at angribe Israel og israelsk eksport til EU.
En sådan afgørelse vil som sagt få vidtrækkende konsekvenser, ikke kun på grund af følgerne for israelsk eksport, men også for delegitimeringen af Israels eksistensret, skriver Itamar.
Afgørelsen vil give BDS-aktivister mulighed for at indgive sager i deres lokale domstole i hele EU. Domstolene vil i så fald være forpligtede til at gennemføre afgørelsen uden høring.
Det israelske udenrigsministerium forbereder sig på afgørelsen. Falder den ikke ud til Israels fordel, vil de fleste israelske ambassader rette deres fokus mod de lokale ministerier for økonomi og landbrug. De israelske ambassader vil forsøge overbevise dem om ikke at anvende afgørelsen eller fortolke den anderledes.
Læs flere af MIFF artikler om BDS her.
Hjælp Israel ved at underskrive MIFFs internationale protest mod Oslos boykotplaner. Underskriv her.
