Den israelske diplomat Amira Oron (t.v.) bliver Israels første kvindelige ambassadør i Egypten. (Foto: Det israelske udenrigsministerium)

Første kvindelig ambassadør i Egypten

Amira Oron bliver Israels første kvindelige ambassadør i nabolandet.

Den israelske regering har godkendt udnævnelsen af Amira Oron som Israels nye ambassadør i Kairo. Dermed bliver Oron den første kvinde som repræsenterer den jødiske stat i Egypten, ifølge det israelske udenrigsministerium.

Oron, som taler flydende arabisk, har tidligere haft en anden position ved ambassaden i Kairo. Hun har også ledet den israelske ambassade i Ankara i Tyrkiet i to år. Hun overtager stillingen som ambassadør i Egypten efter David Govrin som tiltrådte i 2016, men han blev sammen med sine ansatte kaldt tilbage i otte måneder i 2017 grundet ikke specificerede sikkerhedstrusler.

Regeringen godtog også udnævnelsen af Bat Eden Kite som leder af den israelske ambassade i Turkmenistan, ifølge pressemeldingen fra Udenrigsministeriet.

– Jeg ønsker udnævnelsen af de to ambassadører velkommen. De er erfarne, professionelle og værdsatte diplomater. Jeg er sikker på at de vil fremme bilaterale forhold mellem Israel og landene de er udnævnt til, siger den israelske udenrigsminister Gabi Ashkenazi.

Facebook
Twitter
Email
WhatsApp