Allerede i en tidlig alder viste Amit Segal sit talent for politisk analyse. I dag er 43-årige Segal er en af Israels førende journalister. Han er blandt andet politisk analytiker på den israelske nyhedskanal N-12, forfatter og står bag nyhedsbrevet It’s Noon in Israel.
Her er hans seneste vurdering af normalisering mellem Israel og flere arabiske stater:
I hjertet af Abu Dhabi sad en amerikaner på balkonen af en restaurant, mens han beundrede udsigten til golf statens skyskrabere. Amerikaneren spurgte og svarede selv: “Ved du, hvad du ser? Tre billioner dollars i investeringer. Vi sidder i de rigeste fem kvadratkilometer i verden – oliepenge flyder ind i de mest spændende forehavender som kloden har at byde på.”
I den enorme konferencesal på Mandarin Hotel, der selv efter lokale standarder er et luksushotel, havde de udenlandske gæster travlt med at tale sammen. Selv mere end fire og et halvt år efter Abraham-aftalerne føltes scenen ved MEAD-konferencen surrealistisk. Her sad gæster fra Libanon, Israel, Emiraterne, Qatar og Malaysia og talte sammen. Det er indbegrebet af Shimon Peres’ drøm om et Nyt Mellemøsten, som palæstinenserne ikke tager del i.
Abu Dhabi er den arabiske version af Theodor Herzls Altneuland: en ultra international og moderne boble i hjertet af Mellemøsten, og alligevel ikke helt. Eksempelvis er opkald via WhatsApp blevet blokeret, givetvis fordi myndighederne har svært ved at overvåge, hvad der foregår i applikationen. I Abu Dhabi behøver du ikke at låse din dør om natten, men du har ikke adgang til mange populære apps.
Det er utroligt at Abu Dhabi ligger blot to timers flyvning fra Damaskus og tre timer fra Gaza. For et par uger siden besøgte jeg den israelsk-kontrollerede region tæt på Syrien. Her så jeg delvist påklædte børn, der ikke gik i skole og i stedet løb gennem marker for at tigge israelske soldater om energibarer. Børnene mangler rindende vand, de får kun elektricitet fra generatorer, og en typisk månedsløn ligger på omkring 30 dollars, svarende til prisen på morgenmad i Abu Dhabi.
Emiraterne giver megen støtte til Syrien og Gaza, alligevel vil de næppe protesterer over Israels militære tilstedeværelse i områderne. Højtstående emiratiske embedsmænd har været meget omhyggelige med at undgå åbenlys kritik af Trumps Gaza-planer eller eventuel israelsk suverænitet i Judæa og Samaria. De emiratiske embedsmænd har kommenteret planerne med: “I vil få problemer med andre lande.”
Tilbage i juni 2020, banede Yousef Al-Otaibas udtalelse vejen for en normalisering mellem Israel og Emiraterne. Yousef Al-Otaib var Emiraternes ambassadør i USA. I den israelske avis Yediot Ahronrot, havde ambassadøren opfordret Israel til at opgive deres annekteringsplaner til gengæld for normalisering. På daværende tidspunkt havde Israel planer om at annektere Ma’ale Adumim og derefter indrømme resten til gengæld for en fredsaftale med moderate sunnistater. Ambassadørens kommentar fremskyndede den proces. Efter halvandet års krig, kan vi dufte flere normaliseringsaftaler i luften. Hvis jeg var redaktør på Yediot Ahronot, ville jeg reservere plads på forsiden til endnu en banebrydende udtalelse.
Ovenstående er et uddrag fra min Shabbat-spalte i Yediot Ahronot.
