Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Israel og Bhutan har etableret diplomatiske forbindelser

11. dec underskrev Israel og Bhutan aftale om diplomatiske forbindelser. (Foto: @AmichaiStein1, Twitter)

Den 11. december meddelte Israel at de har etableret diplomatiske forbindelser med Bhutan. Det er det femte land i løbet af blot tre måneder!

Israel underskrev Abrahamaftalerne med Emiraterne og Bahrain 15. september (læs MIFFs artikler om Abrahamaftalerne HER). Herefter kom normaliseringsaftalen med Sudan (læs MIFFs artikler om aftalen HER), på den første dag af Chanukkah 10. december indgik Israel fredsaftale med Marokko (læs MIFFs artikler om aftalen HER).

Bhutan er ikke et arabisk land. Israels ambassadør i Indien Ron Malka og Bhutans ambassadør i Indien Vetsop Namgyel underskrev aftalen om at indgå diplomatiske forbindelser. Aftalen faldt på plads efter hemmelige samtaler mellem embedsmænd fra begge lande og gensidige besøg i løbet af de seneste år for at etablere diplomatiske forbindelser, ifølge udenrigsministeriet som samarbejder med Bhutan gennem ministeriets Mashav-afdeling – agenturet for International Udvikling og Samarbejde. Gennem agenturet er studerende fra Bhutan også kommet til Israel for at få undervisning i landbrug, skriver avisen Jerusalem Post.

Landene har aftalt at samarbejde om økonomi, teknologi, landbrugsudvikling, kulturudveksling og turisme.

– Aftalen vil åbne op for mange flere samarbejdsmuligheder til gavn for begge vores folk, skrev Malka på Twitter.

Bhutan ligger i Sydasien og er kendt som ”Land of the Thunder Dragon”, det lille lukket land er beliggende på den østlige kant af Himalaya. Bhutan grænser op til Tibet mod nord og Indien mod syd og har en befolkning på mindre end 800.000. Bhutans hovedstad og største by er Thimphu. Landets område er 38.894 kvadratkilometer, svarende til størrelsen af ​​den amerikanske delstat Maryland.

Bhutans officielle statsreligion er Vajrayana-buddhisme og praktiseres af op mod tre fjerdedele af landets befolkning. En fjerdedel af befolkningen praktiserer hinduisme. Religionsfrihed er garanteret og konvertering er forbudt ved kongelig regerings dekret.

Bhutan blev et forfatningsmonarki ved det første parlamentsvalg i 2008. Før det var det et absolut monarki. Kongens officielle titel er Dragon King.

Landet har kun officielle diplomatiske forbindelser med 53 lande. USA og Britannien er blandt de lande som ikke har officielle forbindelser med Bhutan. Landet har kun ambassader i syv ud af de 53 lande, kun Indien, Bangladesh og Kuwait har ambassader i Bhutan. Andre lande opretholder uformel diplomatisk kontakt gennem deres ambassader i nærliggende lande.

Internet og tv kom først til landet i 1999.

Bhutan har stærke økonomiske, strategiske og militære forbindelser med Indien og har stærke politiske og diplomatiske forbindelser med Bangladesh. Landets vigtigste eksport er vandkraft til Indien. Landet er for det meste lukket for omverden, især uden for Sydasien. Det er Bhutans måde at opretholde landets kultur og beskyttelse af deres naturressourcer. Selvom landet begrænser turismen, kan indiske og bhutanske borgere rejse til hinandens lande uden pas eller visum. Bhutan lukkede sin grænse med det nærliggende Kina efter Kinas invasion af Tibet i 1959.

Som turist skal man enten have en planlagt og forudbetalt guidet tur, være en gæst inviteret af regeringen, som gæst hos en borger eller af en frivillig organisation.

Landets officielle sprog er dzongkha (bhutanese), som er et af de 53 tibetanske sprog der tales i hele Centralasien. Engelsk er undervisningssproget på skoler.

Bhutan er kendt for at være det lykkeligste land i verden, måling ved Gross National Happiness Index blev i 2008 indført i landets forfatning og rangeres over landets bruttonationalproduktet. Det giver mening, fordi Bhutan også er et af de fattigste lande i verden med en fattigdomsrate på 12 procent.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem