Under besøget blev den saudiarabiske blogger angrebet og forbandet mens han besøgte Tempelbjerget i Jerusalems gamle bydel, skriver Times of Israel.
I videoklippet ses et barn, der spytter på Saud under hans besøg ved det hellige sted. Andre råber efter ham, at han skal forlade stedet.
I et andet klip kastes der stole og andre genstande efter Saud mens han går gennem en af gyderne i den gamle bydel.
I videoklippet kan man også høre en mand råbe mod Saud: “Gå hen i en synagoge.” Andre kalder ham for et “dyr” og “zionistisk affald.”
En talsmand for udenrigsministeriet fordømte chikanen mod Saud.
”Vi fordømmer på det kraftigste den grusomme og umoralske opførsel nogle palæstinensere i nærheden af Al-Aqsa moskeen udsatte en saudiarabisk mediepersonlighed for. Han kom til Jerusalem for at være en bro til fred og forståelse mellem folk,” skrev Nizar Amer på Twitter – skriver Times of Israel.
En anden talsmand for udenrigsministeriet kaldte det for en ”modbydelig velkomst.”
Saud er en af seks arabiske journalister og bloggere, inklusive repræsentanter fra Jordan og Irak, inviteret til Israel af det israelske udenrigsministerium. Forholdet mellem Israel og visse arabiske lande er blevet forbedret på det seneste.
Saud taler hebraisk og er tilhænger af Netanyahu. Saud viser også sin støtte til Israel, til Netanyahu og Likud partiet på sin Twitter konto.
Gruppen af jounalister og bloggere vil besøge Holocaust museet Yad Vashem i Jerusalem, Knesset, nogle af de hellige steder samt medlemmer af den akademiske verden i Israel.
Derudover er det også planen at Saud skal mødes med Netanyahu.
Udenrigsministeriet har udtalt at formålet med besøget er at: “Fortælle journalisterne – hvoraf nogle af dem kommer fra lande, som ikke har diplomatiske forbindelser med Israel, hvad den israelske holdning er til de diplomatiske og geopolitiske spørgsmål.”