Greenblatt: Bosættelser ikke årsag til manglende fred

Tidligere COGAT-chef, direktør for Sheba-hospitalet, forventes at deltage ved Bahrain konferencen.

Jason Greenblatt sammen med den israelske udenrigsminister Israel Katz. (Foto: Jason Greenblatts Twitter profil)

At beskylde bosættelserne for at være årsagen til en manglende israelsk-palæstinensisk aftale er en “farce”, sagde USAs Mellemøst-forhandler Jason Greenblatt, skriver Jerusalem Post.

Greenblatts kommentarer kommer to uger efter den amerikanske ambassadør David Friedman i et interview til New York Times sagde, at Israel har “ret til at beholde” noget af Vestbredden. I søndags, under Jerusalem Post konferencen, sagde Greenblatt, at han støttede Friedmans bemærkninger.

“Manglen på fred har ikke noget med ​​bosættelserne at gøre, uanset hvad folk påstår”, sagde Greenblatt mandag ved en diskussion på Manhattan med New York Times skribenterne Bret Stephens og Shmuley Boteach ved Boteach’s World Values Network

Under samtalen gav Greenblatt et indblik i, hvordan Trump administrationen ser på den kommende økonomiske workshop, som afholdes næste tirsdag og onsdag i Manama, Bahrain. Tirsdag kaldte statsminister Benjamin Netanyahu mødet for “vigtigt”, og noget Israel bifalder.

Denne artikel er en gave til dig fra medlemmerne i Med Israel for Fred (MIFF). Hvis du også bliver medlem, kan vi nå ud med sandheden om Israel til endnu flere. Hvis du allerede er medlem, håber vi, at du vil rekruttere en ven nu. Klik her for at gå til indmeldelsesblanket. Medlemskab er gratis året ud!

Det Hvide Hus meddelte mandag, at israelske embedsmænd ikke ville blive inviteret, selv om israelske forretningsfolk vil være til stede.

Mødet, sagde Netanyahu, “er en del af USA’s bestræbelser på at skabe en bedre fremtid og løse regionens problemer.”

Blandt de israelere, der forventes at deltage, er Yoav Mordechai, tidligere leder af koordinatoren for regeringsaktiviteter i territorierne (COGAT), og Yitzhak Kreiss, generaldirektør for Sheba Medical Center, Tel Hashomer.

Greenblatt forklarede beslutningen om ikke at invitere israelske embedsmænd med, at administrationen ikke ønsker at “politisere” begivenheden.

“Hvis de palæstinensiske myndigheder var villige til at komme, ville vi selvfølgelig invitere Israel,” sagde han. “At have dem begge i rummet kan kun være positivt.

De palæstinensiske myndigheder har valgt at boykotte begivenheden, hvilket er til stor skade for deres folk. Vi ønsker ikke at politisere noget, hvor der fortsat er mange gode grunde til at gå videre med det.”

Greenblatt sagde, at administrationen bevidst kalder begivenheden for en “workshop” og ikke et “topmøde” eller en “konference”.

“Vi kommer til at lufte ideer og ønsker feedback fra publikum,” sagde han. “Det ville have været godt, hvis den palæstinensiske ledelse var mødt op og ville komme med sin feedback. Men i stedet besluttede de ikke blot at boykotte, men også at undergrave det ved at fortælle alle andre at de ikke skulle deltage eller at de skulle nedjustere niveauet for deres deltagelse. Hvordan hjælper det, det palæstinensiske folk? Det er forfærdeligt for det palæstinensiske folk.”

Greenblatt forklarede også administrationens beslutning om at opdele deres fredsforhandlinger i to dele: Den økonomiske del, som vil blive drøftet i Bahrain, og den politiske, hvor der ikke er fastsat en dato endnu.

“Det er et meget detaljeret fredssyn,” sagde han. “Du kan ikke få en vellykket fredsaftale uden en vellykket økonomisk plan, hvilket betyder, at vi er bekymrede for dagene efter, ugerne efter, månederne efter og årene efter. Vi ønsker ikke at gennemføre en forfejlet politisk plan, som vil stille regionen i en værre situation end den er i nu.”

Greenblatt sagde, at hvis planen ville blive rullet ud på en gang, “ville det være en stor mængde informationen for folk at fordøje. Derfor vurderede vi, at det ville være bedst at starte med den økonomiske plan og lade palæstinenserne… lade regionen forstå alle de gode ting, der kan ske for det palæstinensiske folk med den økonomiske plan, hvis vi også kan opnå en politisk aftale .”

Den amerikanske udsending sagde, at “i en perfekt verden” ville planens politiske del være blevet afsløret kort efter den økonomiske del, men at det nye valg i Israel skabte et tilbageslag.

“Vi skal træffe en beslutning efter Bahrain workshoppen, når vi publicerer planen,” sagde han. Hvis der træffes beslutning om ikke at publicere den under valgkampen eller koalitions-opbygninsprocessen efter det israelske valg den 17. september, kan forsinkelsen vare indtil den 6. november, hvilket er fristen for en ny regering, der skal dannes. Det er helt sikkert en mulig dato for udgivelsen af ​​planen, sagde Greenblatt og tilføjede, at han ikke ønskede at forpligte sig til en bestemt dato.

Mens Greenblatt sagde, at Trump ikke ville begrave planen i den amerikanske valgkamp – som for alvoer går i gang omkring Labor Day den 2. september – sagde han, at præsidenten har evnen til at “håndtere komplekse opgaver på samme tid” og også er en “Deal-maker” der er “realistisk”.

“Hvis han ikke tror, ​​at en aftale kan opnås, vil han ikke fortsætte med at jagte den,” sagde Greenblatt. “Vil han stadig gøre det? Absolut. Men vil han fortsætte med at gøre det på en måde, som ikke giver mening for os, eller for Israel eller palæstinenserne, fordi den ikke kan få tilstrækkelig opbakning eller opretholde en tilstrækkelig opbakning? Nej, jeg tror ikke, han vil fortsætte med at slå hovedet mod en mur i forsøget på at presse på for en aftale, der ikke kan blive til noget. Vi kender bare ikke svaret endnu.”


John Kerry om bosættelser…
MIFF har skrevet flere artikler om bosættelserne. I 2016 bragte vi eksemepelvis nedenstående citat fra John Kerry – den daværende amerikanske udenrigsminister. Citatet er taget fra Kerrys tale, citatet blev ikke gengivet af NRK – hvad der svarer til DR i Danmark (du kan læse hele MIFFs artikel her):

“Besættelserne er ikke hele og ikke hovedårsagen til konflikten – selvfølgelig er de ikke det. Du kan heller ikke sige, at hvis de blev flyttet, ville du have haft fred uden en mere omfattende aftale – det ville du ikke. Og vi forstår, at i en endelig statusaftale vil nogle bosættelser blive en del af Israel for at tage hensyn til de ændringer, der har fundet sted de sidste 49 år, herunder nye demografiske realiteter på stedet. “