Israels fjender falder som dominobrikker

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

Endnu et muslimsk land etablerer diplomatiske forbindelser med Israel

Benjamin Netanyaho tog imod Chads præsident Idriss Déby i Jerusalem i november 2018 (Foto: Amos Ben Gershom/Flickr)
Benjamin Netanyaho tog imod Chads præsident Idriss Déby i Jerusalem i november 2018 (Foto: Amos Ben Gershom/Flickr)
Trods palæstinensiske protester normaliseres relationerne med Israel.

Statsminister Benjamin Netanyahu rejser til Tchad lørdag for at etablere diplomatiske forbindelser med det centralafrikanske land, skriver Ha’aretz.

Dette er første gang en israelsk premierminister besøger landet, som har et muslimsk flertal. Landet havde tidligere diplomatiske forbindelser, men de blev brudt i 70’erne. Ikke desto mindre har man opretholdt et relativt godt forhold. Nu bliver de diplomatiske forbindelser mellem landene formaliseret.

Landets præsident, Idriss Déby, besøgte Israel i november som den første statsoverhoved i landets historie. At Déby besøgte Israel og mødte israelske ledere, faldt det palæstinensiske lederskab tungt for brystet. De mener, at tættere samarbejde og normalisering af forbindelserne med Israel krænker erklæringer og resolutioner fra Den Arabiske Liga og Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC Organisation of Islamic Cooperation).

På trods af dette har Israel i de senere år opnået et meget bedre og tættere forhold til en række arabiske og muslimske lande. I oktober var Netanyahu blandt andet på et overraskende besøg i Oman. Israel arbejder også på at etablere diplomatiske forbindelser med Bahrain og Tchads naboland Sudan.

– Det er ulogisk for den arabiske verden at boykotte Israel. Vi må finde en bedre måde, skulle Bahrains Kong Hamad bin Isa Al Khalifa tidligere have sagt.

Kilde og noter
Oversat fra “Nok et muslimsk land etablerer diplomatiske bånd til Israel. 2019-01-17, Miff.no. Se også “PM Netanyahu to make historic visit to Chad next week“, Ariel Kahana, Israel Hayom 2019-01-17.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem