Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Barnemordere har fået udbetalt over 2,3 millioner kroner i belønning

Leder af PA-finansieret kommission for fangeanliggender, Qadri Abu Bakr, omtaler palæstinensiske terrorister med israelske liv på samvittigheden som de bedste af palæstinenserne. Det hindrer dog ikke danske medier i at bruge Abu Bakr som kilde. (Foto: Skærmdump fra Palestinian Media Watch - PMW)
De palæstinensiske myndigheder udbetaler store summer til barnemordere.

10. november var 18-årsdagen for det brutale mord på fem israelere i kibbutz Metzer. Blandt de myrdede var Revital Ohayun og hendes to små sønner, fem årige Matan og fire årige Noam.

Terrorangrebet blev udført af den palæstinensiske terrorist Sarhan Sarhan. Sarhan blev sendt afsted for at gennemføre terrorangrebet af Muhammad Naifeh ‘Abu Rabia’, en terrorist som er medlem af Mahmoud Abbas’ Fatah-parti. Abbas er også præsident for de palæstinensiske myndigheder (PA) som de danske skatteydere årligt belønner med flere mio. kroner. Læs MIFF’s artikler om dansk bistand til palæstinenserne HER.

Angrebet i kibbutz Metzer var ikke det første angreb beordret af Naifeh. Blot elleve dage tidligere, 30. oktober 2002, udførte en anden terrorist, Tarek Abu Safaqa, et lignende angreb i den israelske by Hirmesh. Abu Safaqa var også blevet sendt af Naifeh. Blandt de myrdede ved det terrorangreb var teenagepigerne Linoy Sarusi og Haddas Turgeman, begge 14 år.

Naifeh blev pågrebet og dømt for sin rolle i ovennævnte og andre angreb og fik i alt 13 livstidsdomme. Abu Safaqa blev dræbt mens han forsøgte at flygte fra stedet efter Hirmesh-angrebet. Sarhan blev dræbt i en skudveksling med israelske sikkerhedsstyrker, da de forsøgte at arrestere ham i oktober 2003.

Terroristen som planlagde drabet på Revital Ohayun og hendes sønner Matan (5) og Noam (4) har fået udbetalt flere millioner kroner.

Siden terrorangrebene blev begået har de palæstinensiske myndigheder (PA) udbetalt store pengesummer til de indvolverede terrorister og deres familier, skriver den ikke-statslige organisation Palestinian Media Watch (PMW).

Som PMW og MIFF har skrevet om igennem en årrække, betaler PA blandt andet månedlige udbetalinger til fængslede terrorister og til dræbte terroristers familier. PA bruger flere milliarder kroner hvert år på udbetaling af terrorløn til terrorister med menneskeliv på samvittigheden – læs mere HER. Udbetalingerne til terrorister er nedfældet i PA’s lov om fanger og løsladte fanger fra 2004. Den nuværende lønskala for terrorister blev fastsat i 2010 af præsident Mahmoud Abbas.

Siden Naifeh blev arresteret i november 2002 har han fået udbetalt mindst 1,6 mio. kroner i belønning for at være massemorder. Han får desuden udbetalt 14.000 kroner hver eneste måned. I takt med han tilbringer mere tid i fængsel vil hans udbetalinger også stige, til over 23.000 kroner om måneden. Lønniveauet svarer til ministerlønnen i PA’s regering.

Jo mere alvorlig terror en palæstinenser udfører, jo flere penge får han udbetalt. De som sidder fængslet i længst tid får udbetalt de højeste belønninger.

De månedlige belønninger til familier af døde terrorister bliver udbetalt af PLO’s institut for martyrer og sårede, som modtager hele sit budget fra PA, PA er finansieret af udenlandsk bistand – også fra Danmark. Danske skatteydere er med andre ord med til at betale for at palæstinensiske terrorister med flere liv på samvittigheden får kontant belønning og hyldest for deres ugerninger. Lønskalaen af udbetalinger til terroristernes familier blev fastsat af Abbas i 2013. Som belønning for at dræbe jøder har PA betalt familien af «martyrerne» Abu Safaqa og Sarhan omkring 376.000 kroner hver.

I stedet for at fordømme de fængslede og døde terrorister, som har myrdet uskyldige børn og teenagere, ser den palæstinensiske ledelse på dem som deres egne soldater, som «de bedste» af det palæstinensiske folk, skriver PMW.

Udover store pengeudbetalinger bliver terroristerne også hyldet i skolebøger (læs MIFF’s artikler om hvordan PA misbruger dansk bistand til at udarbejde jihad-pensum til palæstinensiske skolebørn HER), i medierne og i samfundet generelt. Lederen af den PA-finansieret kommission for fangeanliggender, Qadri Abu Bakr, udtalte følgende 26. oktober 2020 på PA’s officielle TV-kanal (som også bliver finansieret af dine skattekroner):

Martyrene og fangerne er de bedste af vores folk.

Ved at referer til de fængslede og døde terrorister som «soldater», mener PA at Israel ikke kan modsætte sig udbetalingerne, fordi PA skylder dem det, fordi de har handlet efter ordre fra dem. Det sagde PA’s vicepremierminister og talsmand Nabil Abu Rudeina i et interview med den israelske kanal Kan i april 2019:

Det er umuligt at sende en soldat i krig og ikke tage vare på hans familie. Vi taler om nogle som har handlet på vores vegne og modtaget ordre fra os.

Også premierminister Muhammad Shtayyeh har afvist kravet om at PA skal stoppe med at belønne terrorister. Han vil ikke erkende at det drejer sig om terror:

Hvis vi gik med til det ville det få politiske konsekvenser for vores sønner i fængsel, i den forstand at vi da ville være enige i at de har begået en terrorhandling, og det vil vi ikke være enige i. Hvis vi godtog det ville PA kunne blive udsat for søgsmål i israelske, internationale og amerikanske domstole for finansiering af terror. Vi betaler martyrenes familier og fangerne gennem bankerne, og hvis vi godtager det, så kan Israel eller andre sagsøge de palæstinensiske banker.

Hvis du også får kvalme af det du netop har læst, så hjælp MIFF med at stoppe galskaben!
Meld dig ind i MIFF så vi sammen kan arbejde for at sætte en stopper for terrorløn til barnemordere.

Klik HER for at blive medlem og få samtidig GRATIS medlemskab året ud ved at betale for 2021 nu.
Hjælp MIFF med at hverve nye medlemmer – brug fem minutter på at hjælpe familie, venner og andre med at udfylde indmeldelsesblanketten HER.
Giv en gave til MIFF HER.
Del og kommenter MIFF opslag – hjælp MIFF med at stige STOP for udbetaling af terrorløn til barnemordere.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem