Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Israels Præsident Reuven Rivlin i Danmark – Følg Med!

Israels præsident Reuven Rivlin (foto: 24nyt.dk)
Israels præsident Reuven Rivlin (foto: 24nyt.dk)
Bl.a. kan du følge med i markeringen (i Synagogen) af 75 år et for redningen af jøder i Danmark i morgen, torsdag den 11. oktober, både på DR2 og på TV2 - se tidspunkterne i indlægget.

Den israelske ambassade i Danmark har meddelt følgende om Præsident Reuven Rivlins offielle besøg til Danmark i dagene 10. til 11. oktober 2018.

Præsident Reuven Ruvi Rivlin – ראובן רובי ריבלין har sagt ja tak til invitationen fra Danmarks statsminister Lars Løkke Rassmussen om at deltage i ceremonier i forbindelse med markeringen af 75-året for redningen af de danske jøder i oktober 1943. Pressemeddelelse om dette er sendt ud fra Statsministeriet.

Det er bestemt ikke hverdagskost at Israels statsoverhoved kommer til Danmark. Senest skete det i forbindelse med COP15 i Danmark i 2009, hvor Shimon Peres ledte den israelske delegation og ellers skal vi helt tilbage til november 1987, hvor daværende præsident Chaim Herzog besøgte København.

Udover de officielle ceremonier i Gilleleje Kirke og i Københavns Synagoge er der blevet lagt et spændende program for præsidenten, der bl.a. inkluderer besøg hos Novo Nordisk og Københavns Havn. Selvfølgelig er der også audiens hos hendes majestæt Dronning Margrethe og frokost hos statsminister Lars Løkke Rasmussen.

(Opdatering): Ledsaget af den danske forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, begyndte Præsident Rivlin sit besøg i Danmark i dag ved at lægge en krans ved Mindelunden. Ambassaden skriver: Den israelske præsident Reuven Ruvi Rivlin – ראובן רובי ריבלין har sammen med sin kone Nechama Rivlin besøgt Mindelunden. Her nedlagde han en krans ved monumentet For Danmark / Moderen med den dræbte søn, til minde om de mange der mistede deres liv i kampen mod den tyske besættelse under Anden Verdenskrig. Præsidenten er i Danmark for at deltage i de officielle ceremonier der markerer 75-året for redningen af ca 7000 danske jøder i Oktober 1943 under anden verdens krig. I Mindelunden deltog også overlevende fra Anden Verdenskrig, overrabbiner Jair Melchior, Danmarks forsvarsministerClaus Hjort Frederiksen og Israels ambassadør i Danmark, Benny Dagan.

Max Meyer – formanden for Dansk Zionistforbund (DZF) – har delt følgende (fra Det Jødiske Samfund – DJS) om live transmissioner af markeringen af 75-året for oktober 1943 i den nylig renoverede synagog.

Der har været en overvældende interesse for at få billetter til markeringen af 75-året for oktober 1943 den 11. oktober i synagogen. Billetterne er blevet revet væk og mange af menighedens medlemmer får derfor ikke mulighed for at deltage. DJS er utroligt galde for at kunne meddele, at markeringen bliver live-transmitteret på TV2 og DR2 Dagen, så de der ikke har fået billet, har mulighed for at følge arrangementet hjemmefra.

Ved markeringen i synagogen vil Hans Excellence præsidenten for staten Israel Reuven (Ruvi) Rivlin, H.K.H. Kronprinsen og statsminister Lars Løkke Rasmussen deltage. Thomas Levin er vært og vil føre os gennem programmet, der byder på taler af Jair Melchior, Statsminister Lars Løkke Rasmussen, Hans Excellence præsidenten for staten Israel Reuven (Ruvi) Rivlin, præsidenten for World Jewish Congress Ronald Lauder, Bent Melchior, Birgit Fischermann, Susanne Bier og Dan Rosenberg Asmussen. Oren Atzmor, synagogens – og Carolineskolens kor synger. Anna Gwozdz, violin og Alison Smith, klaver.

Der bliver mulighed for at følge med i aftenens program i morgen, torsdag den 11. oktober, både på DR2 og på TV2:

  • DR2 Dagen kl. 17.00 – 18.00
  • DR2 Live kl. 18.00 – 19.20
  • TV 2 NEWS 17.55 – 19.25

Lidt baggrundsinformation om Reuven Rivlin

79-årige Reuven ”Ruby” Rivlin blev født i Jerusalem i 1939 og har boet i byen lige siden. Rivlin blev første gang valgt til det israelske parlament Knesset for partiet Likud i 1988 og var Minister for Kommunikation mellem 2001 og 2003. Mellem 2009 og 2013 var Rivlin formand for parlamentet, inden han i 2014 overtog embedet som Israels præsident fra afdøde Shimon Peres. Reuven Rivlin er Israels tiende præsident gennem tiden og er gift med Nechama Rivlin. Sammen har de fire børn.

 

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem