Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Israels Corona-kabinet har godkendt nye restriktioner – den økonomiske krise fortsætter

Ambulancepersonale fra Magen David Adom ambulance service er klar til at hente syge Corona-patienter. (Foto: MDA)
Corona- og den økonomiske krise bider sig fast i det israelske samfund.

Den israelske regerings Corona-kabinet godkendte mandag flere nye restriktioner for at komme stigning i Corona-tilfælde til livs, skriver avisen the Algemeiner.

På et møde i kabinettet sagde premierminister Benjamin Netanyahu at Israel står over for en “systemisk stigning i sygeligheden”, og skitserede nye begrænsninger, der kunne indføres.

Netanyahu fremhævede fire muligheder i kampen mod Corona – fokus på håndhævelse af bøder, brug af digitale værktøjer til at spore smittede, ned-lukning af specifikke områder med højt smittetal og forsamlings-forbud.

Corona-kabinettet besluttede at hæve bøden for ikke at bære mundbind fra 200 til 500 shekel – beslutningen skal godkendes af Knesset før den kan træde i kraft.

Det blev også besluttet at lukke virksomheder som ikke følger de nuværende retningslinjer. Ligeledes blev det besluttet at forberede sundhedsvæsenet til at kunne behandle op mod 2.000 patienter i respiratorer.

Corona-krisen fortsætter også med bide sig fast i den israelske økonomi. Ifølge Israels nationale forsikrings-instituts tal, vil udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse udløbe for 469.314 personer i august, 373.817 personer vil allerede miste deres ydelser i juli – de vil herefter være efterladt uden indkomst.

Læs MIFFs artikler om den økonomiske krise her.

Arbejds- sociale anliggender og socialminister Itzik Shmuli udtalte at “en halv million israelere vil ende som nye fattige.”

Shmuli sagde, at regeringen skal udvide arbejdsløshedsunderstøttelsen for at “undgå en situation, hvor den samme gruppe på flere hundredetusind israelere ender under fattigdoms-grænsen.”

Han kritiserede regeringen for manglende drøftelse af den aktuelle krise og sagde: “Nogle tror, ​​at økonomien vil komme sig af sig selv.”

I skrivende stund er 4.848 Corona-smittede og 307 døde. Omkring 294 personer blev tilføjet listen af smittede i løbet af weekenden.

Læs flere af MIFFs artikler om Corona i Israel her.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem