Berlingske havde igår en stor artikel om sagen, som jeg gengiver, men dog i printudgaven uden citatet af universitetets grundlægger Reichmann, som jeg derfor gengiver her, skrev Bent Blüdnikow i weekenden:
Reichman University: »Dybt bekymrende«
Jonas Blüdnikow er ikke alene med sin kritik af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Også Reichman Universitys formand og stifter, professor Uriel Reichman, kalder over for Berlingske sagen for »dybt bekymrende«.
Han giver udtryk for, at SU bør tildeles ud fra »akademiske kriterier«.
»Vi erklærer hermed vores åbne modstand mod holdning, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen giver udtryk for ved at sætte spørgsmålstegn ved Reichman Universitys akademiske integritet og værdier,« lyder det fra Uriel Reichman i en skriftlig kommentar.
Han fortæller endvidere, at Reichman University har både jødiske, muslimske og kristne studerende og en åben tilgang til »studerende fra hele verden og alle baggrunde«.
»Reichman University beskriver stolt sig selv som et zionistisk universitet og erklærer dermed sin tilslutning til de grundlæggende principper i Israels uafhængighedserklæring, herunder fuld lighed for alle uanset etnisk oprindelse, seksuel orientering eller religiøs overbevisning,« afrunder han.
Om sagen skrev Sandra Skalvig (Liberal Alliance) i weekenden:
Det her bør give anledning til alvorlig eftertanke.
I dag kan man i Berlingske læse om en dansk studerende, der først fik godkendt SU til sit studie på et israelsk universitet – hvorefter godkendelsen blev trukket tilbage, blandt andet fordi universitetet beskriver sig selv som zionistisk.
Det synes jeg rejser et helt grundlæggende spørgsmål om hvorvidt ordet “zionistisk” i sig selv er blevet grundlag for, at danske myndigheder mistænkeliggør en uddannelsesinstitution?
I sin kerne, så betyder zionisme, at det jødiske folk har ret til en nationalstat. Man skal naturligvis frit kunne mene hvad man vil om Israels ageren – men hvis selve idéen om Israels eksistens bliver behandlet som noget suspekt i dansk embedsværk, så har vi efter min mening et problem.
Særligt når vi samtidig kan se, at der gives adgang til SU-godkendte uddannelser i lande med langt dårligere forskningsfrihed end i Israel.
Jeg mener selvfølgelig, at styrelsen skal kontrollere udenlandske uddannelser grundigt. Det gælder både faglighed, forskningsfrihed samt politisk og religiøs påvirkning.
Men kontrollen skal være saglig og ensartet – og den må aldrig bygge på tidens politiske modeord eller en automatisk mistænkeliggørelse.
Hvis danske embedsmænd begynder at behandle zionisme som noget, der i sig selv giver anledning til mistanke, så er det ikke kun en sag om hvorvidt en udenlandsk uddannelse kan godkendes til SU.
Så er det et tegn på, at politiske strømninger er ved at påvirke den saglighed og neutralitet, som vores embedsværk skal bygge på.
Hvad mener du om SU-styrelsens beslutning?
Skriv din mening i kommentarfeltet
