Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Hvorfor strømmer tusinder af nordmænd – danskere – og andre europæere til at høre en musiker med had (ikke mindst jødehad) på repertoiret?

Roger Waters (foto: Guillermo Cadiz, flickr.com)
Roger Waters (foto: Guillermo Cadiz, flickr.com)
I anledning af Roger Waters koncerter i Danmark (den 8., 10. ,og 11. august) og Norge (den 14. og 15. august) har MIFF (Norge) formand Conrad Myrland udtrykt undren over hvorfor vi ikke boykotter ham eller i al fald kritiserer ham.

Tusinder af europæere har lige nu været til koncerter med åbenlyst jødehad/anti-judaisme. Det drejer sig om rockikonet Roger Waters. [Lignende antal har købt billetter i Danmark.]

Waters har en tendens til at dele verden i “os” og “dem”. “Os”, for Waters, er indbyggerne i alle de lande, han ikke boykotter, de stater, han ikke anklager for apartheid og ikke sammenligner med nazistiske tyskland. “Dem” er [ikke mindst] israelerne – dem han som boykotter, beskylder for apartheid, sammenligner med Nazityskland.

Efter nogle koncerter har han fået publikum til at ødelægge store ballongrise med påmalede Davidsstjerner der, ifølge Water’s egen forklaring, repræsenterer “ondskab”.

I Tyskland er der heldigvis ledere, der erkender hans antisemitisme. Dieter Reiter, som borgmester i München, siger, at Waters ikke må optræde i kommunens koncertfaciliteter i fremtiden. ”Hans antisemitiske budskab er ikke velkommen til München,” skrev Reiter i en pressemeddelelse i juni.

Storbritanniens tidligere premierminister, Tony Blair, påpeger, at Waters har været skyld i antisemitisk retorik, når han sammenligner Israel med nazi-Tyskland. Han kalder Waters absurde beskyldninger imod Israel for ”latterlige” men også, at de i det hele taget udtrykker en grundlæggende fjendtlighed imod selve ideen om et hjemland for det jødiske folk. Sammenligninger med israelsk politik og nazisternes politik er angivet som et eksempel på antisemitisme i arbejdsdefinitionen af den internationale Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) som 25 EU-lande har godkendt.

Journalisten og forfatteren Ian Halperin har lavet en dokumentarfilm om Roger Waters. Han mener, at Waters mangeårige kamp imod Israel ikke kun handler om Israels politik. “Jeg har interviewet musikere, der har arbejdet sammen med ham i en årrække. Og hvad de sagde var alarmerende. De hævder, at han har været anti-jødisk i over 25 år. Manden har helt klart en dagsorden,” siger Halperin i et interview med Jerusalem Post.

“At sammenligne Israel med det nazistiske Tyskland er den største fornærmelse imod de seks millioner uskyldige jøder, der døde. Det viser mig, at han er antisemit og at han har en dagsorden. Ikke kun mod Israel, men imod det jødiske folk,” siger Halperin til Ha’aretz.

Kilder og noter
Oprindeligt udgivet på miff.no – Oversat af Anders Viftrup.

Roger Waters er blandt de allermest aktive blandt dem, som opfordrer til kulturel boykott af Israel – og som chikanere kunstnere, som har planer om at optræde der. MIFF Norge har skrevet adskillige artikler om ham siden i al fald 2013, og en af de nyeste er en smule opmuntrende “Bryter samarbeidet med Waters – Tidligere Pink Floyd-frontmann kjemper for boikott av Israel. Nå blir han selv boikottet”.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!