Et besøg i Jerusalem bør stå øverst på ønskelisten hos de rejseglade. Dem som har besøgt byen længes efter deres næste besøg i Israels hovedstad. Jerusalem er landets største by med over 900.000 indbyggere. Byen har været centrum for det jødiske folks nationale og religiøse drømme de seneste tre tusind år, og har derfor også fået stor betydning for kristne og muslimer.
Jerusalem har været centrum for det jødiske folks nationale og religiøse ambitioner og drømme de seneste tre tusind år.
Hvorfor er Jerusalem kendt?
Jerusalem har været det jødiske folks hovedstad gennem tre tusind år. Jødernes religiøse længsler har været rettet mod byen, også da de levede spredt i mange andre lande (diaspora). Jerusalem blev vigtig i kristendommen fordi jøden Jesus, som kristne anser for at være Guds Søn, blev korsfestet og genopstod igen i Jerusalem. Jerusalem var også betydningsfuld for Muhammed, fordi han var i nær kontakt med samtidige jøder i den arabiske halvø.
Den gamle by i Jerusalem
Murene i dagens gamle by i Jerusalem blev bygget i 1500-tallet.
Flere af de vigtigste religiøse steder i Jerusalem finder du i Jerusalems gamle bydel. Murene du ser i dag rundt om dagens gamle bydel i Jerusalem blev bygget i 1500-tallet af en osmannisk sultan. Muren har en omkreds på omkring 4,5 kilometer, og varierer i højden mellem 5 og 15 meter. Den gamle bydel er delt i fire kvarterer, armensk, kristen, muslimsk og jødisk. Det var først i sidste halvdel af 1800-tallet, med fornyet jødisk indvandring, at Jerusalem voksede udenfor bymurene.
Det jødiske kvarter
Det jødiske kvarter ligger i den sydøstlige sektor af den gamle bydel. Grædemuren er den vigtigste seværdighed, men her ligger også flere synagoger, jødiske bibelskoler (yeshivah) og museer. Da jordanske styrker indtog Øst-Jerusalem i 1948 blev jøderne i det jødiske kvarter først belejret og siden tvunget til at forlade deres boliger.
Tempelpladsen
Ifølge jødisk tradition og skrifter blev Det første tempel bygget her af kong Salomo (Shlomo) omkring 950 år f.Kr. Det andet tempel blev rejst her omkring 516 f.Kr. og blev ødelagt af romerne i år 70 e. Kr. Tempelpladsen er et stort fladt område som blev bygget omkring Det andet tempel da kong Herodes udvidede det (ca. 72 f.Kr. til ca 4 e.Kr.).
Vestmuren (Grædemuren)
Grædemuren er et navn som ikke-jøder har givet den vestlige støttemur omkring Tempelpladsen. Det jødiske navn er Vestmuren (Hakotel Hama’aravi på hebraisk), forkortes ofte til Kotel.
Tempelpladsen er jordens helligste sted for jøderne, og har været centrum for deres gudsdyrkelse i tre tusind år. Vestmuren, som også ukorrekt kaldes for Grædemuren, var del af en støttemur som kong Herodes byggede rundt om Tempelpladsen for at udvide og støtte op om hele komplekset. Under den tidlige muslimske periode begyndte jøder at bede langs Vestmuren. Frem til i dag nægtes jøder af muslimske religiøse myndigheder at bede på Tempelpladsen
Grædemuren i Jerusalem har fæstnet sig som et navn på støttemuren rundt om Tempelpladsen. Men det er et navn som ikke-jøder har givet, og det kan opleves støtende for jøderne. Det er ikke sådan at jøder græder ved muren mere end folk i andre religioner gør, de beder. Ved Vestmuren i det jødiske kvarter i Jerusalems gamle bydel er der i dag en stor åben plads for turister og folk som kommer der for at bede.
Det armenske kvarter
Den gamle by har også et armensk kvarter som ligger i sydvest. Det er adskilt fra det kristne kvarter selv om armenerne er kristne. Omkring tre tusind armenere bor i Jerusalem, fem hundrede af dem i den gamle bydel. Det armenske patriarkat ejer grunden i kvarteret, udover flere værdifulde grunde i Vest-Jerusalem og andre steder.
Jaffa-porten
Jaffa-porten ligger mod vest, hvor rejsende fra havnebyen Jaffa naturligt ankom til Jerusalem før i tiden. Åbningen i muren lige syd for Jaffa-porten blev lavet i 1898 af de osmanniske herskere til ære for den tyske keiser Wilhelm II, så han kunne komme ind i byen i triumf. I dag giver åbningen mulighed for at biler kan køre ind i den gamle by fra vest. Kommer du ind via Jaffa-porten ligger Det kristne kvarter i nord, det armenske kvarter i syd.
Davids tårn
Lige indenfor Jaffa-porten ligger Davids tårn (Tower of David), også kendt som Citadel. Dagens fæstningsby blev bygget i den mamlukkiske og osmanniske periode, men indeholder arkæologiske fund 2.500 år tilbage, til Første tempels tid (det jødiske tempel). De byzantinske kristne mente at kong Davids palads havde ligget i det område.
Det kristne kvarter
Det kristne kvarter ligger i nordvest. Her finder du Gravkirken (Den Hellige Gravs kirke), som af mange kristne anses for at være det mest hellige sted. Fem kirkesamfund har rettigheder i Gravkirken – de græsk-ortodokse, romersk-katolske, armenske, koptiske og syrisk-ortodokse. De fleste indbyggere i kvarteret er arabiske kristne.
Den Hellige Gravs kirke
Den hellige gravs kirke (Gravkirken, Church of the Holy Sepulchre) er ifølge kristen tradition en kirke som blev bygget over stedet hvor Jesus blev korsfæstet og hvor han blev begravet og genopstod igen fra de døde. Kirken har været et vigtigt pilgrimsmål helt fra det fjerde århundrede. Den blev ødelagt i år 1009, men genopbygget i år 1048.
Via Dolorosa
Ruten til dagens Via Dolorosa er blevet brugt siden 1700-tallet.
Via Dolorosa («lidelsesvejen») er en processionsrute gennem Den gamle by i Jerusalem, ruten som Jesus ifølge traditionen gik mod sin korsfæstelse. Ruten til dagens Via Dolorosa er blevet brugt siden 1700-tallet, og er markeret med ni forskellige stationer på den ca 600 meter lange strækning. Via Dolorosa er ikke én gade, men svinger sig ind og ud af forskellige gader i den tætbebyggede gamle bydel.
Det muslimske kvarter
Det muslimske kvarter, som ligger i nordøst, er det største og mest folkerige kvarter i Den gamle by i Jerusalem. Frem til de arabiske oprør i 1929 havde kvarteret en blandet befolkning, men så blev jøder og kristne presset ud. Tilstødende ligger også Haram al-Sharif, muslimernes navn på Tempelpladsen, med Klippedomen og Al-Aqsa moskéen.
Damaskus-porten
Damaskus-porten er en af hovedportene til Jerusalems gamle bydel. Fra porten starter en hovedvej som går nordover helt til Nablus, og i tidligere tider til Damaskus (Syriens hovedstad). Porten blev bygget i sin nuværende form i 1537. Lige indenfor porten ligger den arabiske basar og markedspladsen i det muslimske kvarter.
Haram al-Sharif
Muslimerne bruger det arabiske navn Haram al-Sharif (den noble helligdom) som betegnelse på Tempelpladsen. Blandt sunni-muslimer er stedet vigtigt grundet al-Aqsa moskéen, regnes for at være det tredje helligste sted i islam. Kort tid efter muslimske styrker erobrede Jerusalem byggede de Klippedomen og al-Aqsa moskéen på pladsen.
Klippedomen
Klippedomen (Dome of the Rock) er en muslimsk helligdom på Tempelpladsen i Den gamle by i Jerusalem. Klippedomen, med sit gyldne kuppeltag, er et af Jerusalems mest kendte landemærker. Den forveksles ofte med en moské. Efter Israel frigjorde Øst-Jerusalem og Tempelpladsen i 1967, lod Israels regering alligevel de religiøse hellige steder på Tempelpladsen forblive selvstyrede gennem en muslimsk stiftelse (waqf).
Al-Aqsa moskéen
Al-Aqsa moskéen regnes for at være det tredje helligste sted i sunni-islam. Ifølge islamisk tradition bad Muhammed i retning af Jerusalem indtil Allah bad ham skifte retning mod Kaaba-stenen i Mekka. Over fem tusind muslimer kan bede i Al-Aqsa moskéen samtidigt. Moskéen har et sølvfarvet kuppeltag.
Kong David hotel
Mange af de mest kendte statsledere og kunstnere som har besøgt Israel har været gæster på Kong David hotel.
Nogle hundrede meter vest for Den gamle by ligger Kong David hotel (King David), et af de mest ikoniske hoteller i Jerusalem. Kong David er et femstjernes hotel som åbnede i 1931. Mange af de mest kendte statsledere og kunstnere som har besøgt Israel har været gæster på hotellet. Kong David Hotel har fire restauranter og barer.
Jaffa-gade
Jaffa-gade (Jaffa Road) er en af hovedgaderne i Jerusalem. Den går fra Den gamle by i øst, gennem centrumsområdet (med gaderne Ben Yehuda og King George) og mod vestsiden af byen. Da Jerusalem voksede ud af Den gamle by i sidste del af 1800-tallet spredte de nye nabolag sig i første omgang i området langs Jaffa-gaden
Ben Yehuda gaden
Ben Yehuda gaden (Ben Yehuda Street) byder på et af de vigtigste shoppingområder for turister i Jerusalem. Gaden er opkaldt efter Eliezer Ben-Yehuda, manden som skabte det moderne hebraiske sprog. Ben Yehuda har været gågade siden 1983.
Mahane Yehuda-markedet
Mellem Jaffa-gaden og Agrippa-gaden (Agripas Street) ligger markedet Mahane Yehuda. Her er der mere end 250 salgssteder med frugt, grøntsager, bagerier, fisk, kød, ost, nødder, frø, krydderier, vin, tøj, sko, husholdningsvarer, tekstiler og jødiske religiøse effekter (judaica). I området rundt er der også et stort udvalg af lokale spisesteder.
Yad Vashem Holocaust-museum
Yad Vashem («en hånd og et navn») er det officielle israelske minnested for Holocaust-ofrene. Museet ligger på den vestlige side af Herzl-bjerget i Jerusalem. Udover mindesmærker og museum består Yad Vashem også af en forskningsafdeling, et arkiv, et bibliotek, undervisning, bogbutik og andet. Et besøg i Yad Vashem er ofte en del af udenlandske statsbesøg i Israel.
Yad Vashem museet åbnet i 1957, og har været i sin nuværende bygning siden 2005.
Yad Vashem museum åbnede i 1957. I 2005 åbnede museet i sin nuværende bygning, som er er tegnet af arkitekten Moshe Safdie. Museet består af 10 udstillingshaller, personlige historier fra 90 Holocaust-ofre og- overlevende og omkring 2500 personlige ejendele, inklusiv kunstværk og breve, doneret af overlevende og andre. Yad Vashems mål er at give Holocaust-ofrene et ansigt.
Yad Vashem har også et større udendørs område med skulpturer og andre former for mindesmærker for Holocaust-ofrene. Yad Vasmeh har også deres egen sektion hvor ikke-jødiske helte mindes og æres, «righteous among the nations», som risikerede deres liv for at redde jøder. I 2019 var 26.973 personer blevet æret på den måde.
Israel-museet
Israel-museet har et stort udvalg af kunst fra forskellige dele af verden.
Israel-museet (Israel Museum) blev etableret i 1965 i bydelen Givat Ram i Jerusalem. Museet ligger i nærheden af Bible Land Museum, Knesset og Højesteret. Israel-museet indeholder verdens mest omfattende arkæologiske samling fra Det hellige land og jødisk historie. De har også et stort udvalg af kunst fra forskellige dele af verden.
Davidsby
Davidsby (City of David) ligger like syd for Den gamle by, i bydelen Silwan. Her er der foretaget betydelige arkæologiske udgravninger de seneste årtier, med fund fra bronze- og jernalderen. Davidsby er åben for publikum som en arkæologisk park, og det er muligt at vandre rundt i flere underjordiske tunneler.
Knesset
Knesset i Jerusalem er Israels nationalforsamling. Parlamentet har 120 medlemmer som vælges for fire år af gangen. Knesset vedtager alle love og vælger landets præsident og premierminister. Indvielse af den nuværende bygning skete i 1966. Synagoge hedder for øvrigt Beit-Knesset på hebraisk (forsamlingshus).
Olie bjerget
Øst for Den gamle by i Jerusalem ligger Oliebjerget. Historien om det jødiske gravsted på Oliebjerget går mindst tre tusind år tilbage. Flere af det jødiske folks største religiøse og politiske ledere gennem tiderne er blevet begravet her. Ved foden af Oliebjerget ligger Getsemane-haven (Gat-Schemen på hebraisk – oliepresser), er kendt som stedet hvor Jesus opholdt sig før han blev arresteret og korsfæstet.
Alle nationers kirke
I tilknytning til Getsemane-haven ligger alle nationers kirke (Church of All Nations). Kirken indeholder en sten hvor Jesus, ifølge traditionen bad da han blev arresteret. Den første kirke på stedet blev angiveligt bygget i 300-tallet. Under korsfarertiden stod der et lille kapel her. Dagens kirke stod færdig i 1924.
Zion bjerget
Zion bjerget (Mount Zion) er gennem tiderne blevet brugt som betegnelse på Jerusalem og flere varierende steder i Jerusalem. I dag er Zion bjerget betegnelse på en højde lige syd for det sydvestlige hjørne af Den gamle by. Vigtige steder på højden er kong Davids grav og det som efter tidlig kristen tradition var stedet hvor Jesus havde sit sidste måltid sammen med disciplene og den første kirke ble etableret (Room of the Last Supper).
Ein Kerem
Ifølge kristen tradition var Ein Kerem (Ein Karem), vest for Jerusalem, Johannes Døberens fødested. I dag er Ein Kerem en bydel i Jerusalem med nogle få tusind indbyggere. Hadassah-universitetshospital ligger lige vest for Ein Kerem.
Gravhaven
Gravstedet i Gravhaven (The Garden Tomb) blev opdaget i 1867. Siden 1894 har det været omgivet af en have og blevet pilgrimsmål for protestanter, som mener at det kan have været Jesu gravsted eller som mener at gravsted kan have set sådan ud. Lige i nærheden ligger en stenklippe som nogle mener kan være Golgata (Skull Hill eller Gordons Golgatha).
Abu Ghosh
Abu Ghosh er en arabisk-israelsk landsby nogle kilometer vest for Jerusalem, langs hovedvejen til Tel Aviv. Her finder du populære arabiske restauranter og en gammel korsfarerkirke med optil fire meter tykke murer. Et andet turistmål i Abu Ghosh er Church of Our Lady of the Ark of the Covenant.
Latrun
Latrun ligger langs hovedvejen mellem Tel Aviv og Jerusalem. I Latrun fandt der hårde kampe sted under Israels Uafhængighedskrig i 1948. I dag er Latrun et populært sted for turister, hvor du blandt andet finder Mini Israel, en park med modeller af historiske bygninger og andre seværdigheder fra hele landet. I Latrun ligger også The International Center for the Study of Bird Migration.
I Latrun fandt der hårde kampe sted under Israels Uafhængighedskrig i 1948.
Øst-Jerusalem
Fra 1948 til 1967 var Jerusalem en delt by. Jordanske styrker okkuperede Øst-Jerusalem. Under Seksdagskrigen i 1967 frigjorde Israel byen og samlede den indenfor nye kommunegrænser. Mange lande ser Øst-Jerusalem som værende okkuperet af Israel. Den store del af Jerusalems arabiske befolkning bor i Øst-Jerusalem, men der er også bygget flere jødiske bydele i området.