Borgmesterkandidat fra Likud-partiet Eli Zafrani, der stiller op i den israelske by Kiryat Shemona, beliggnde tæt på grænsen med Libanon, fortæller at han vil tiltrække jødiske og evangeliske turister til byen, ved at bygge verdens højeste menorah, skriver Ha’aretz.
Se klip om projektet her:
Planen er at opføre en 100 meter høj menorah med udsigtstårn, en synagoge formet som en Davidsstjerne, en restaurant, udstilling, konferencesal og kunstgalleri.
Området vil være formet som en Davidstjerne.
Eli Zafrani fortæller at vinder han valget ultimo oktober, vil han bruge sit langvarige forhold til premierminister Benjamin Netanyahu og andre top Likud-politikere til at støtte projektet.
Der lever omkring 22.000 indbyggere i Kiryat Shemona, der ligger ikke langt fra Genesaret Sø. Selvom der er blevet investeret mange penge i at øge turismen i Galilæa-området, har Kiryat Shemona ikke haft succes med at få flere turister til byen – det vil Zafrani gøre noget ved.
Zafrani tror på at kæmpe-menoraen tiltrække mange evangeliske turister, der i forvejen besøger Galilæa grundet områdets historiske vigtighed i kristendommen.
– Jeg er 100% sikker på, at det her vil tiltrække dem, fordi de har en følelsesmæssig forbindelse til Israel og det jødiske folk. Hvis det her bliver til noget, vil det skabe turisme, fortæller Zafrani.
Projektet vil koste omkring 95 millioner kr og skal igennem flere forhindringer, før det kan blivetil noget. Zafrani skal vinde kommunalvalget og få godkendt finansiering af regeringen.
Et lignende projekt blev opført i 2012 i byen Dnipro i Ukraine, med en 22 etager høj menorah, inkl. konferencesal, synagoge, Holocaust-museum, flere kosher-restauranter og caféer.