Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

– Iran kortlægger jøder i udlandet for at dræbe dem hvis Israel angriber

Catherine Perez-Shakdam under sit interview af Ebrahim Raisi, da hun arbejdede for Russia Today. (Skærmdump fra RT, via TJC)
Catherine Perez-Shakdam (41) fortæller om det iranske regime indefra.

Iran har kortlagt jøder i diasporaen til en mordkampagne, som de kan starte, hvis Israel angriber landets atomanlæg, fortæller fransk-jødisk kvinde, der tidligere har haft møder med højtstående ledere i Iran.

Catherine Perez-Shakdam (41) var tidligere gift med en mand fra Yemen, og arbejdede for iranske og russiske medier. Via sit netværk kunne hun møde flere iranske ledere, inkl. aytollah Khameini og øverstkommanderende for revolutionsgarden Qassam Suleimani.

De seneste år har Perez-Shakdam vendt sine synspunkter på Iran og mange andre spørgsmål. Nu hævder hun, at tilgangen til iranerne var en form for infiltration. Hun fortæller The Jewish Chronicle at iranerne har et program klar så de kan identificere vigtige jødiske ledere og «kortlægge hvor de bor med deres familier for at ramme dem». Hensigten er at dræbe dem hvis Iran angribes.

Shakdam lærte om kortlægningen i 2017 fra Nader Talebzadeh, en iransk filmskaber kendt som «Irans Goebbels».

Talebzadeh sagde, at alle jøder i virkeligheden er zionister, også dem, der påstår, at de ikke er det, så de skal rammes og ødelægges. Det var meget tydeligt, at han talte om at myrde jøder, fortæller Perez-Shakdam.

«Jeg spurgte: ‘Når du taler om at slå og angribe, hvad mener du?’ Og svaret [fra Talebzadeh] var direkte: ‘dræb folk. Som de så det, ville drab på jøder gøre det lettere at afskrække Israel fra at angribe Iran, eller hvis de gjorde det, få jøder til at betale prisen.»

Irans dødbringende planer påvirker ikke kun jøder, men også pro-israelske ledere. I 2017 blev pakistansk mand, på opgave for Iran, dømt for spionage mod Reinhold Robbe, et pro-israelsk socialdemokratisk parlamentsmedlem i Tyskland. I 2016 blev en iransk agent stoppet i haven hos en nøgleperson i en pro-israelsk organisation i Norge, meldte TV2 i januar 2020. Ifølge TV2, tilhørte efterretningsagenten Irans Quds Force, som er den iranske revolutionsgardes specialafdeling. Styrken blev ledet af general Qasem Soleimani, til han blev dræbt i amerikansk droneangreb i januar 2020.

I november 2022 fortalte MI5-generaldirektør Ken McCallum, at ti iranske mordplaner var blevet forpurret i Storbritannien det seneste år. Han kom ikke ind på hvorvidt målene for de iranske operationer var jøder.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem