Premierminister Naftali Bennetts besøg i Bahrain skete på et følsomt tidspunkt, hvor verdens øjne er rettet mod krisen i Ukraine, atomforhandlingerne som er gået ind i deres sidste fase og spændingerne i Den Persiske Golf med Iran og deres håndlangere som er nået kogepunktet, skriver Meir Ben-Shabbat som er seniorforsker ved National Security Studies, fungerede som Israels nationale sikkerhedsrådgiver og var leder af Det Nationale Sikkerhedsråd i 2017-2021 i avisen Israel Hayom.
Bennetts tur til Manama under to uger efter forsvarsminister Benny Gantz’ højt profilerede besøg, hvor landene indgik forsvarsaftaler, sender et klart budskab til Iran om, at dets fjender koordinerer deres skridt i stedet for Biden-administrationens politik i Mellemøsten. Og alligevel skal Bennetts besøg isoleret set, ikke ses som et skridt i den retning, understreger Ben-Shabbat.
Mens den israelske premierminister er gæst hos Bahrains kong Hamad bin Isa Al Khalifa, vil endnu et historisk besøg finde sted – omend ikke uden fortilfælde – i nabolandet Emiraterne. Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, vil aflægge et gensidigt besøg i i Emiraterne til kronprins Sheikh Mohammed bin Zayed Al Nahyan – det sker efter ni år uden et besøg i Golflandet. Derudover har Erdogan også signaleret ønske om at forbedre forholdet til Israel.
Selvom Saudi-Arabien ikke bliver nævnt eksplicit i nogen af de sammenhænge, er det svært at tro på at nuværende udvikling sker uden Saudi-Arabiens opmuntring eller som minimum deres samtykke, og det hænger rigtig godt sammen med flere diplomatiske skridt, som Saudi-Arabien har stået i spidsen for siden juli 2021 – eksempelvis forsoningsaftalen med Qatar, tilnærmelsen til Irak og et blomstrende forhold til Oman.
Ben-Shabbat vurdrerer derfor at det vi muligvis er vidner til nu, er en reorganisering af lejrene i Mellemøsten. I den reorganisering etablerer den pragmatiske sunni-lejr som består af Saudi-Arabien, Emiraterne og andre golfstater (undtagen Qatar) – et partnerskab med Tyrkiet og Qatar – som også vil inkorporere Israel.
De primære katalysatorer for den lejr er amerikansk politik, Iran og økonomi. Nederlaget som ISIS og den jihadist-salafistiske lejr led, hjælper siderne med at flytte deres opmærksomhed mod det mål. Samtidig er Abrahamaftalerne og det tempo, hvormed de bliver omsat til håndgribelig handling og offentlige fagter, har også sat gang i udviklingen.
Den nye omorganisering udvisker de traditionelle skillelinjer mellem lejrene. Alt det kombineret med Israels potentielle rolle, stiller den jødiske stat over for komplekse udfordringer når det gælder at leve det ud i virkeligheden sammen med de mange muligheder, som den nye udvikling rummer.
