Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Jøder i Marokko kalder fredsaftale med Israel et ‘Chanukkah mirakel’

Chanukkah. (Foto: @LabourAgainstAS, via Twitter)

Præsident Donald Trumps meddelelse om, at Israel og Marokko er enige om at normalisere forholdet hat måske forbløffet verden, men nyheden kommer ikke som nogen overraskelse for det jødiske samfund i det nordafrikanske land, skriver Hanan Greenwood and Shimon Yaish i avisen Israel Hayom.

Læs MIFFs artikler om fredsaftalen med Marokko HER. Læs MIFFs artikler om Abrahamaftalerne indgået mellem Israel, Emiraterne og Bahrain 15. september HER. Læs MIFFs artikler om normaliseringsaftalen mellem Israel og Sudan HER.

– Der blev talt rigtig meget om emnet sidste år. Der var en israelsk ambassade i 1995-2000, og selv herefter forblev forholdet mellem Israel og Marokko venligt. Tiden er endelig kommet til at opbygge forholdet [mellem de to lande]. Indtil nu skete det bag scenerne, nu er det på tide at gøre det åbent med stolthed og kærlighed, siger israeleren Kobi Yifrach, som har boet i Marokko i fem år og driver et lokalt museum i byen Marrakesh.

– Mine muslimske venner har kimet mig ned i timevis for at lykønske det jødiske samfund med bekendtgørelsen. Vi hørte nyheden straks efter at have tændt det første Chanukkah-lys. Det er et Chanukkah-mirakel, siger Jacky Kadosh, leder af det marokkanske jødiske samfund.

Læs mere om hvorfor jøder fejrer Chanukkah HER.

Den israelske forretningmand Ilan Hatuel som lever i Marokko og kender André Azoulay, seniorrådgiver for kong Mohammed VI i Marokko, fortæller at nyheden blev mødt i Marokko med “stor spænding”.

– Kongeriget har bevaret jødisk historie i Marokko i over 500 år. Vi har arbejdet meget hårdt for at nå dette øjeblik. Fra nu af vil der være direkte fly til Marrakesh, Casablanca og Rabat. Det jødiske samfund er i den syvende himmel, og Marokkanerne er også meget begejstrede, sagde Hatuel.

https://twitter.com/moroccanshon/status/1268400589295300608

Orin Avraham, en lokal jødisk yeshiva-studerende fortalte også om de glade festligheder, der fulgte efter meddelelsen:

– Beslutningen vil føre til en styrkelse af det jødiske samfund i Marokko. Ifølge Avraham er der ikke antisemitisme i landet og “alle [i Marokko] siger ‘velkommen’ til jøderne og elsker dem.”

Jackie Azran fra Casablanca fortalte:

– Kong Hassan II, far til nuværende kong Mohammed VI, opfordrede jøderne [der blev født i Marokko i 1990’erne og emigrerede til Israel] til at vende tilbage og drive forretning i landet. Der er en hengivenhed for jøder og israelere her, og nu afspejles den kærlighed i den historiske aftale. Jøderne her har en følelse af sikkerhed, og det vil jøderne og israelerne som besøger landet også mærke. Jeg føler mig mere sikker her end andre steder i verden. Takket være kong Mohammed VI er der intet religiøst had i Marokko. Jeg er sikker på, at flere marokkanere vil besøge Israel end israelere vil besøge Marokko. De elsker Israel meget, er nysgerrige efter vores land og ønsker virkelig at besøge det.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem