Fire arabiske udenrigsministre, som talte på Mellemøsten-konferencen i Warszawa, sagde at de støtter Israels ret til at forsvare sig selv mod iransk aggression. En række arabiske ledere samt amerikanske og israelske ledere deltog også ved Mellemøsten-konferencen i Polen.
I en video lækket til de sociale medier kritiserer flere arabiske ledere Iran og siger, at kampen mod den islamske republik er langt vigtigere end at løse den israelsk-palæstinensiske konflikt, skriver Times of Israel. (Vores link til videon er fra Haaretz).
Mødet med de arabiske udenrigsministre var lukket for pressen, men videoer fra mødet er som sagt blevet lækket. I et klip antyder udenrigsministeren for De Forenede Arabiske Emirater, sheik Abdullah bin Zayed Al Nahyan, at Israel er i sin fulde ret til at angribe iranske mål i Syrien.
– Alle lande har ret til at forsvare sig når en anden nation utfordrer dem, ja, svarede Al Nahyan på spørgsmålet om de israelske angreb mod Iran i Syrien.
Bahrains udenrigsminister, Khalid bin Ahmed Al Khalifa mener, at fredsproseccen mellem israelerne og palæstinenserne bliver ødelagt af iranerne.
– Vi er vokset op med at betragte det israelsk-palæstinensiske spørgsmål som det allervigtigste spørgsmål som måtte ordnes på en eller anden måde. Men nu kan vi se, at der findes en større udfordring, en mere farlig en – faktisk noget af det farligste i vores historie – og den kommer fra den islamske republik, fortalte han og henviste til Irans engagement i Syrien, Irak og Yemen.
Saudi-Arabiens udenrigsminister, Adel al-Jubeir mener, at Iran destabiliserer Mellemøsten og gør det vanskeligt at skabe fred mellem Israel og palæstinenserne.
– Se på palæstinenserne: Hvem er det som støtter Hamas og Islamisk Jihad, og som undergraver de palæstinensiske selvstyremyndigheder? Iran, sagde al-Jubeir, som også langede ud efter den Iran-støttede terrorgruppe Hizbollah.
– Det dummeste jeg ved, er når nogen siger at Hizbollah har en politisk fløj og en militær fløj. Der er ingen forskel på dem, tilføjede han.
I lighed med Israel vil de sunniarabiske stater under ingen omstændigheder acceptere, at shiamuslimske Iran får adgang til atomvåben.
– Folk må tage truslen fra Iran alvorligt, sagde den saudiarabiske minister.