Gadeer Kamal-Mreeh er israelsk-drusisk kvinde og tidligere Knesset-medlem for partiet Yesh Atid. Kamal-Mreeh har fortalt i24NEWS om sin nye rolle som Jewish Agency’s seniorudsending i Washington DC, skriver Israel Hayom.
Kamal-Mreeh blev udnævnt til posten i 2021 og er Jewish Agency’s første drusiske udsending nogensinde.
“Da jeg besluttede at tage timeout fra politik… fik jeg mange jobtilbud, og jeg spurgte mig selv – ‘Hvad er det næste?'” fortalte hun i24NEWS.
“Jeg havde mange tilbud, men jeg indså… mit land er vigtigt for mig. Jeg indså, hvor meget jeg fortsat gerne vil være forbundet,” tilføjer hun.
Kamal-Mreeh fortæller, at hun ser sig selv som en “bro” mellem kulturer, og at hendes forståelse af forskellige befolkningsgrupper giver hende en enestående evne til at kommunikere og skabe kontakt med forskellige grupper.
“Jeg taler tre sprog – jeg forstår nuancerne. Jeg taler arabisk, hebraisk og engelsk,” tilføjer hun og understreger, at der var et behov for at skabe et skift med Israels udsendinge så der ikke kun er fokus på “absolut fortalervirksomhed”, men også at tage andres perspektiver med i betragtning.
“Det er vigtigt ikke kun at komme med input fra Israel, men også at tage input med hjem – at lytte og være opmærksom på forskellene… at bygge broer og skabe tillid,” slutter Kamal-Mreeh.
I 2018 fortalte drusiske Anan Falah MIFF om at være israelsk drusisk kvinde i det israelske samfund og de unikke muligheder hun har som minoritetskvinde i Israel: