Ville du være tryg ved at få din pizza leveret af Wolt-bud med Hamas-klistermærker?

Kan du som Israel-ven være tryg ved at lade Wolt-bude komme ind for døren? (Foto: imagean, 28. juni 2020, iStock Photo)
Er Wolt-ansættelse forenelig med Hamas-støtte?

Selv i agurketiden, har Israel-haderne travlt med at sprede deres Hamas-propaganda.

I dag skriver B.T. om et KBH Wolt-bud, der reklamerer for terrorgruppen Hamas på sin Wolt-taske.

Er Wolt-ansættelse forenelig med Hamas-støtte?

Kunne du forestille dig at være dansk jøde eller Israel-ven og få din pizza leveret til fordøren af et Wolt-bud, der støtter Hamas?

Jotam Confino, der er B.T.s mellemøstkorrespondent tilføjer om Wolt-buddets Hamas-klistermærker: – Den røde Hamas-trekant er siden 7. oktober blevet et af de mest brugte symboler for de mest ekstreme pro-palæstinensere. Fra København, til Sydney og New York.

Joanne Bywater (LA) som MIFF tidligere har interviewet, skrev på X: – Kære Wolt, kan det være rigtigt, at jeg skal overveje potentiel sikkerhedstrussel i mit eget hjem, når jeg bestiller varer fra jer? Med bude som dette, der åbentlyst hædrer terrorisme, hvordan kan jøder føle sig sikre i Kbh?

Hun fortsætter: – Man skal føle sig sikker, når man bestiller varer hos @woltapp – også som jøde! Wolt rakte ud til mig i går, og jeg glæder mig til at høre, hvad der sker med denne sag, for selvom man bruger underleverandører, kan man godt stille krav også om at bud ikke må støtte terrororganisationer!

Til B.T. siger Bywater: – Når man vælger klistermærker, hvor Israel ikke eksisterer og med røde Hamas-trekanter, så er det et tydeligt signal, man gerne vil sende. Det er vanvittigt, og det skræmmer mig, at vi er der, hvor man ikke engang kan bestille Wolt uden at være bange.

Om frygten for hvem der møder op ved fordøren, tilføjer hun: – Jeg tænker da nogle gange over, hvem der kommer op til min dør. Jeg har en mezuzah (lille dekorativ beholder placeret på dørkamme i jødiske hjem, red.), og nu er jeg da nået til et punkt, hvor jeg ikke har lyst til at købe Wolt længere.

Joanne Bywater fra Liberal Alliance er gået ind i sagen.

Her kan du se vores tidligere interview, hvor Bywater fortæller, hvorffor vi må bekæmpe antisemitismen i KBH: