Anti-Defamation League (ADL) blev grundlagt i 1913 og er i dag en verdensførende organisation, når det gælder kampen mod antisemitisme og had.
Nye choktal fra ADL – organisationens nye undersøgelse viser, at antijødiske holdninger har nået en ny global rekord. Samtidigt peger undersøgelsen også på, hvor regeringerne bør gribe ind i kampen mod antisemitisme, skriver ADL i deres pressemeddelelse.
I pressemeddelelsen, der blev publiceret 14. januar 2025, skriver ADL: – Knap halvdelen af verdens voksne befolkning har antisemitiske holdninger, viser den seneste Global 100-undersøgelse som ADL har udført i koordination med Ipsos og andre forsknings partnere. Undersøgelsen viste, at 46% af verdens voksne befolkning – svarende til ca. 2,2 milliarder mennesker – nærer dybt rodfæstede antisemitiske holdninger, hvilket svarer til mere end det dobbelte sammenlignet med ADL’s første globale undersøgelse foretaget for ti år siden og det højeste niveau nogensinde siden ADL begyndte at se på global antisemtisme.
ADL Global 100 blev lanceret i 2014 og er verdens mest omfattende undersøgelse af antisemitiske holdninger i verden. Ved den seneste undersøgelse blev over 58.000 voksne fra 103 lande og territorier undersøgt, hvilket repræsenterer 94% af verdens voksne befolkning.
Undersøgelsen viste også, at 20% af de adspurgte ikke har hørt om Holocaust. Knap halvdelen (48%) anerkender Holocausts historiske nøjagtighed, tallet er faldet til 39% blandt de 18 til 34-årige, hvilket understreger en bekymrende tendens. Respondenter under 35 år udviser også stigende antisemitiske holdninger (50%), hvilket er 13 procentpoint højere end respondenter over 50 år.
Vil Danmark lytte til ADL? På trods af de alarmerende tal når det gælder antisemitiske holdninger og manglende kendskab til Holocaust, fremhæver Global 100-data også områder, hvor regeringer kan tage skridt til at vende tendenserne. Undersøgelsen viser, at regeringer vil kunne forvente støtte fra et flertal (57%) af de adspurgte, der erkender, at had mod jøder er et alvorligt problem. Det samme gælder for et flertal af respondenterne på tværs af syv geografiske regioner, aldersgrupper, uddannelsesniveauer og politiske holdninger.
Jonathan A. Greenblatt, der er CEO i ADL, udtaler: – Den øgede antisemitisme er en global krise, især efter 7. oktober-massakren mod Israel. Vi ser de samme tendenser udspille sig fra Mellemøsten til Asien, fra Europa til Nord- og Sydamerika. Negative holdninger til jøder er en vigtig søjle, som ADL bruger til at vurdere det overordnede niveau af antisemitisme i et land, og vores resultater er dybt alarmerende. Det er klart, at vi har brug for nye regeringsindgreb, mere uddannelse, flere sikkerhedsforanstaltninger på sociale medier og nye sikkerhedsprotokoller for at forhindre antisemitiske hadforbrydelser. Kampen kræver en ny tilgang til hele samfundet – inkl. regering, civilsamfund og enkeltpersoner, og vi skal handle nu.
Global 100 Index Score repræsenterer procentdelen af respondenter, der svarede “bestemt sandt” eller “sandsynligvis sandt” til seks eller flere af de 11 negative stereotyper om jøder, der blev testet. Tre fjerdedele (76 %) af de adspurgte i Mellemøsten og Nordafrika mener, at de fleste af de 11 negative stereotyper om jøder er sande. Omkring halvdelen af de adspurgte i Asien (51 %), Østeuropa (49 %) og Afrika syd for Sahara (45 %) har høje antisemitiske holdninger. Amerika (24 %), Vesteuropa (17 %) og Oceanien (20 %) er de antisemitiske holdninger relativt lavere, alligevel viser undersøgelsen at omkring hver femte voksne har antisemitiske holdninger.
Antisemitismen er højest i de palæstinensiske selvstyreområder i Judæa og Samaria (Vestbredden) og i Hamas-kontrolleret-Gaza (97 %), Kuwait (97 %) og Indonesien (96 %). I Sverige er niveauet lavest (5 % ), Norge (8 %), Canada (8 %) og Holland (8 %).
Marina Rosenberg, der er Senior Vice President for International Affairs i ADL, tilføjer: – Antisemitiske stereotyper og overbevisninger er blevet normaliseret på tværs af samfund globalt, hvilket er alarmerende. Den farlige tendens er ikke kun en trussel mod jødiske samfund – den er en advarsel til os alle. Selv i lande med de laveste niveauer af antisemitiske holdninger, ser vi mange antisemitiske hændelser begået af en lille, men højrøstet og voldelig minoritet. Det er et wake-up call for at vi skal handæe nu, og vi er forpligtet til at fortsætte vores arbejde med vores globale partnere for at konfrontere og stoppe den dybt rodfæstet antisemitisme.
Hvad mener respondenterne om Israel og israelere? Ud over de 11 indeksspørgsmål blev respondenterne også spurgt ind til andre aspekter når det gælder jøder – eksempelvis hvad de mener om Israel, israelere og israelske virksomheder. Undersøglesen viser at respondenterne har blandede følelser over for Israel er blandede. Over syv ud af ti adspurgte, svarede at deres land bør have diplomatiske forbindelser med Israel (71 %) og at israelske turister er velkommen i deres land (75 %). Over to tredjedele af de adspurgte (67 %) ønsker ikke, at deres land boykotter israelske produkter eller israelske virksomheder.
Undersøgelsen foregik både telefonisk, ansigt til ansigt og online via en nationalt repræsentativ sandsynlighedsstikprøve i hvert land eller territorium, med en fejlmargin på ±4,4 % ved en stikprøve på 500 i de fleste lande og ±3,2 % ved en stikprøve på 1.000. Feltarbejde og dataindsamling blev udført og koordineret af Ipsos i alle lande uden for Mellemøsten og Nordafrika. Dataindsamling for lande i Mellemøsten og Nordafrika blev udført og koordineret af GDCC, Ronin og Catalyze Global Research. Alle interviews blev gennemført i perioden 23. juli til 13. november 2024.
Her er nogle af undersøgelsens nøgleresultater:
- Alarmerende tal viser større udbredelse af antisemitiske holdninger blandt de yngre respondenter. Eksempelvis svarede 40% af respondenterne under 35, at “jøder er ansvarlige for de fleste af verdens krige”, blandt respondenterne over 50 år, ligger tallet på 29%. Svarende til en betydelig forskel på 11 procentpoint.
- Globalt gav 23 % af de adspurgte udtryk for positive holdninger til den palæstinensiske terrorgruppe Hamas. Blandt respondenterne under 35 år lå tallet på 29 %.
- Kun 16 % af respondenterne i Mellemøsten og Nordafrika og 23 % i Afrika syd for Sahara anerkender Holocausts historiske nøjagtighed.
ADL slutter deres pressemeddelelse med følgende opfordring til verden: – Kampen mod antisemitisme kræver, at landene vedtager og implementerer en strategi for hele samfundet, inkl. deres regeringer, virksomheder, deres akademisk verden, deres civilsamfund og offentligheden. Selvom hverken handling eller politik vil kuynne eliminere antisemitisme, opfordrer ADL indtrængende både regeringer, internationale og ikke-statslige organisationer til at vedtage og implementere de Globale retningslinjer for bekæmpelse af antisemitisme, i tråd med hvad flere regeringer og organisationer i verden allerede har gjort for at minimere truslen og beskytte deres jødiske samfund.