Seneste statistik foretaget af Israels Holocaust Survivors’ Rights Authority forud for Holocaust-mindedagen (Yom Hashoah) i Israel, viser at der lever knap 150.000 overlevende i Israel, skriver Jewish News Syndicate.
Ifølge statistikken fejrede 462 Holocaust-overlevende deres 100-års fødselsdag i 2022. Omkring 31.000 er over 90 år gamle. Gennemsnitsalderen for de overlevende er 85 og den yngste overlevende er 76. Statstikken viser også at 521 af de ukrainske immigranter som kom til landet under krigen i Ukraine, er Holocaust-overlevende.
I Israel er Yom Hashoah en national helligdag, i år starter dagen i aften og varer til i morgen aftenen.
Klokken 10 i morgen, israelsk tid vil en sirene på to minutter lyde over hele landet til minde om de seks millioner jødiske Holocaust-ofre som blev myrdet af nazisterne og deres samarbejdspartnere under Anden Verdenskrig.
I år vil et af de centrale temaer for mindedagen være jødisk modstand under Holocaust. I år er det også 80 år siden ghetto Warszawa oprøret i 1943.
Den israelske by Haifa har den største andel af Holocaust-overlevende, efterfulgt af Jerusalem og Tel Aviv. Omkring 63 % af Holocaust-overlevende i Israel er født i Europa, men et stort antal kommer også fra Marokko, Algeriet, Libyen, Tunesien og Irak.
Reza Pahlavi som er søn af Irans tidligere Shah, Mohammad Reza Pahlavi, rejser på historisk besøg til Israel i dag og vil deltage i mindehøjtideligheden. Her er hvad han Tweetede om formålet med sit besøg:
– Jeg rejser til Israel med et budskab om venskab fra det iranske folk, for at engagere israelske vandeksperter om måder at håndtere det iranske regimes misbrug af Irans naturressourcer og vise respekt for Holocaust-ofrene på Yom HaShoah.
Israels folk skal vide, at Den Islamiske Republik ikke repræsenterer det iranske folk. Det gamle bånd mellem vores folk kan genoplives til gavn for begge nationer. Jeg tager til Israel for at spille min rolle i at opbygge en lysere fremtid.
I am traveling to Israel to deliver a message of friendship from the Iranian people, engage Israeli water experts on ways to address the regime’s abuse of Iran’s natural resources and pay respects to the victims of the Holocaust on Yom HaShoah.
— Reza Pahlavi (@PahlaviReza) April 16, 2023
I want the people of Israel to… pic.twitter.com/wyzlqqm9A2