Jøder bliver spyttet på, kaldt beskidte og udsat for voldelige angreb

På billedet ses anti-israelsk demonstration i London, 2017. (Foto: Alisdare Hickson, flickr.com)
Over 2200 antisemitiske hændelser i Storbritannien i 2021 - det højeste antal registreret i nyere tid.

Der blev registreret 2255 antisemitiske hændelser i Storbritannien i 2021, det højeste antal registreret de seneste år i Europa. Det er også det højeste antal nogensinde registreret i løbet af et år hos organisationen Community Security Trust (CST), som overvåger antisemitismen i landet, skriver Times of Israel.

CST rapporten viser at antisemitiske hændelser steg med 34% i 2021, i 2020 var der 1684 hændelser. Tallene fra 2021 er også 24% højere end den forrige rekord på 1813 hændelser i 2019.

Der blev registreret 871 hændelser i maj og juni – perioden hvor der var kamphandlinger mellem Israel og terrorgruppen Hamas i Gaza. CST ser en klar sammenhæng mellem reaktioner på konflikten mellem Israel og Hamas og antisemitiske hændelser mod jøder i Storbritannien.

En af hændelserne fandt sted under krigen i maj 2021 i et jødisk nabolag i London. En bilkortege med palæstinensiske flag råbte ukvemsord mod jøder gennem et højttaleranlæg fæstnet til bilerne. De råbte blandt andet  «voldtag jødernes døtre».

Ved en af de mange andre antisemitiske hændelser i løbet af 2021 mobbede en gruppe unge to jødiske teenagepiger og råbte «beskidte jøder» mod dem. Mindst to af angriberne kvalte en af de jødiske piger og slog hendes hoved ind i en mur.  

Det lever 292.000 jøder i Storbritannien. I Frankrig, som har en jødisk befolkning på 446.000, blev der registreret 589 antisemitiske hændelser mod jøder i 2021. Også der er der sket en kraftig stigning i antal antisemitiske hændelser.

Et studie fra Frankrig viser at 85% af de franske jøder mener antisemitisme er udbredt. 73% af de franske jøder siger de selv har oplevet antisemitisme. De fleste antisemitiske hændelser drejer sig om  nedsættende bemærkninger, omkring 20% af de rapporterede antisemitiske hændelser er fysisk vold.41% af de franske jøder siger også at de skjuler deres jødiske identitet, det gør de blandt andet ved at skjule deres mezuzah (lille beholder som monteres på dørkarme i jødiske hjem. I beholderen sidder et lille stykke pergament som kaldes for klaf hvorpå er skrevet en del af jødernes vigtigste bøn som hedder Shema Israel), også andre jødiske symboler skjules. 45% af forældrene beder deres børn om ikke at fortælle at de er jøder. Derudover siger 32% af de franske jøder at deres børn er blevet udsat for antisemitiske fornærmelser, 18% fortæller at deres børn er blevet udsat for fysiske angreb.

Antisemitisme anno 2022. I klippet ses to ældre jødiske mænd blive udsat for angreb i London:

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem