Den 19. december 2020 kom April Benayoum på andenpladsen i Miss Frankrig skønhedskonkurrencen. Efter hun fortalte at hun har en israelsk far, blev hun chikaneret med flere antisemitiske Twitter-kommentarer. «Hitler glemte en» og «Stem ikke på en jøde» var blandt kommentarerne.
Nu har en domstol i Frankrig idømt 7 personer (fire kvinder, tre mænd) en bøde for deres antisemitiske hetz, skriver Yediot Aharonot.
Alle de dømte påstod at deres ytringer ikke var antisemitiske, nogle af dem argumenterede også med at de blot var kommet med politiske ytringer til støtte for palæstinenserne. Domstolen mente derimod at Twitter-kommentarerne var diskriminerende mod Benayoum på baggrund af hendes etniske tilhørsforhold og religion. Fire af de dømte fik desuden pålæg om to dages samfunds-fagskursus, fordi dommerne ikke mente at de forstod alvoren af deres handlinger.
Benayoums advokat Jean Veil oplyser at de også har sagsøgt Twitter fordi de lod de antisemitiske kommentarer blive hængende i flere dage.
Résultat ce jour du délibéré dans l'affaire des tweets #antisémites contre #MissProvence : 7 prévenus condamnés à des amendes et stages de citoyenneté pour certains. 1 relaxe
— VisioMedia Press (@VisioMediaPress) November 3, 2021
📹 sortie de l'audience le 22/09/2021 avec April Benayoum et son avocat Jean Veil https://t.co/SotUTxt6J9 pic.twitter.com/4X5qBIoOVD