Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Stort studie: En ud af fem i England tror Corona er en jødisk konspiration

Hver femte person i England tror på en konspirationsteori om, at jøderne står bag Corona for at tjene penge på et økonomisk sammenbrud i verdensøkonomien. Her fra en synagoge i Liverpool. (Foto: Michael D. Beckwith / Flickr)
– Tallet var højere end forventet, siger forskere ved University of Oxford.

En ud af fem i England tror at jøderne har skabt Corona-pandemien for at tjene penge på en kollaps af verdensøkonomien. Det viser et studie publiceret af et team af forskere ved University of Oxford, skriver Jerusalem Post.

Resultatet kom frem i en større undersøgelse om holdninger til virussen og de tiltag som er iværksat for at forhindre spredning, som viste at der var stor underliggende mistillid til de officielle råd om virussen i offentligheden.

– Troen på konspirationsteorier er øget i takt med nedlukningen af samfundet, siger Daniel Freeman, som har ledet studiet, til avisen.

Blandt andet har konspirationsteorier om at 5G-nettet har forårsaget Corona-virussen ført til at flere mobilmaster er blevet ødelagt i England.

2500 voksne som er repræsentative for den engelske befolkning i alder, køn, region og indtægt har deltaget i studiet. De har blandt andet svaret på spørgsmål om forskellige konspirationsteorier om pandemien. Respondenterne blev spurgt om hvor enige de var i 48 forskellige konspirationsteorier.

Til påstanden om at «jøder har skabt virussen for at tjene penge på en økonomisk kollaps» svarede 5,3% at de var «lidt enige», 6,8% svarede at de var «ganske enige», 4,6% svarede at de var «meget enige», mens 2,4% svarede at de var «helt enige». 80,8 procent svarede at de slet ikke var enige i den påstand.

– Fundene i vores studie er virkelig bekymrende. Andelen som tror på konspirationsteorierne var højere end vi havde forventet. Kun halvdelen af befolkningen ser ud til at være helt upåvirket af den slags ideer. Meget skumle ideer ser ud til at have fået støtte af et betydeligt mindretal, siger Freeman.

Tilsvarende tal blev også registreret i konspirationsteorier om andre grupper, som muslimer. Andre tal i studiet viser at mere end en fjerdedel af de adspurgte mener «kendiser bliver betalt for at sige at de er smittet med Corona». Mange tror også at den britiske statsminister Boris Johnson «bare lod som om han var blevet smittet med Corona».

– Konspirationsteorierne varierede meget i indhold, og var ofte modstridende med hinanden, men hvis en person først tror på én ide, så er det mere sandsynligt at vedkommende også vil støtte andre ideer. Hvis en person skylder skylden på jøderne, så er der også større sandsynlighed for at vedkommende også skylder skylden på muslimerne, Bill Gates og farmaceutiske selskaber, forklarer Freeman.

Studiet fra University of Oxford kommer kort tid efter organisationen Hope Not Hate publicerede en lignende spørgeundersøgelse, som blev gennemført mellem februar og april. Den undersøgelse viste at 13% af briterne troede at jøderne havde «utilbørlig kontrol over bankerne», mens 38% svarede at det kunne de ikke «sige med sikkerhed» eller «ved ikke».

I tillæg viser en rapport fra Community Security Trust, en organisation som arbejder med at sikre fysisk beskyttelse af britiske jøder og som overvåger antisemitismen i landet, at antallet af trusler er steget, ligeledes er anklager mod jøder på sociale medier som følge af Corona-pandemien.

Lederen af Storbritanniens afdeling af Jewish National Fund er ikke overrasket over antisemitismen som kommer til syne i undersøgelserne.

– Antisemitismen er dybt forankret i Storbritannien og England. I Corona-pandemiens tid forstærkes antisemitternes grundlæggende syn om at jøder er skyld i alle verdens problemer. Derfor er jeg ikke overrasket over at antisemitismen stiger i takt med udbruddet, siger Samuel Hayek i JFN-UK.

Læs flere MIFF-artikler om antisemitisme i Storbritannien her.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!