Søndag 6. oktober offentliggjorde Ayelet Azoury følgende hjertesuk på Facebook.
”Føler, at jeg bliver meget opgivende over det der sker i vores land. Det er trist når min mand som er en religiøs jøde ikke kan gå med kippah i Oslo, uden at blive kaldt skide jøde eller skide zionist.
En smuk shabbatsmorgen efter gudstjenesten bliver en shabbat, hvor du er ret bange og bekymret for fremtiden i Norge. Det er et klart had mod jøderne, der finder sted i Oslo, og mange er ikke i stand til at skelne mellem Israel/Palæstina-konflikten og blander jøder, der bor i Norge ind i den. Kippaen er meget vigtig for ham som en religiøs jøde.
Endnu mere trist er det når min fireårige datter spørger mig, hvorfor folk fortæller hende, at Israel ikke findes. Nogen har sandsynligvis spurgt hende, hvor hun kommer fra, og selvfølgelig svarer hun fra Israel. Hun blev født i Jerusalem. Hvordan forklarer du en fireårig, at der er mennesker som vil jøderne ondt?
Norge – landet jeg blev født og voksede op i. Men, jeg har måttet føle på kroppen og på skolerne jeg har gået i, hvordan det er at have en jødisk baggrund. Jeg har oplevet lærere, der ikke tog det alvorligt nok – for antisemitisme findes jo ikke i Norge! Der tales om en handlingsplan, men jeg tror ikke der vil ske en forandring, før jøderne får en undskyldning fra det land, de blev smidt ud af. Ønsker man dialog, bør man starte med en undskyldning ……. Norge, lær af din historie, før det er for sent!”