Israels fjender falder som dominobrikker

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

Flemming Møldrup: -Det er ikke forkert af mig at have en israelsk baggrund. Og holde af den.

Flemming Møldrup (Foto: Politikens Forlag)
For nyligt lagde Flemming Møldrup feriebilleder fra Tel Aviv op på Instagram - reaktionerne er rystende.

Flemming Møldrup er tv-vært og forfatter. Møldrups mor er dansk og hans afdøde far var israeler med marokkanske rødder. Drab på jøder i Marokko i 1950’erne, havde tvunget Møldrups farfar og farmor til at flygte fra landet med 9 børn, lidt kontanter og en kuffert, skriver Møldrup i Kristeligt Dagblad.

“Jeg har været i Israel mange gange. Det betyder noget for mig at komme der. Min far ligger begravet der. Jeg har mange minder om min far og mig der. Jeg sprang ud som voksen der. Jeg hørte til der. Eller jeg hører også til der, skriver Møldrup.

For nyligt var Møldrup i Tel Aviv og som en helt naturlig ting, lagde han et billede fra turen op på sin Instagram-konto. Møldrup fandt hurtigt ud af at kommentarerne på billedet af en Bauhaus bygning i Tel Aviv, hverken drejede sig om billedets kvalitet eller bygningens arkitektoniske udtryk.

Møldrup forklarer at han hverken ønsker at diskutere politik eller tage ansvar for israelsk politik på sin Instagram profil. Derfor slettede han den første ”BOYKOT ISRAEL!!!” kommentar. Men, de ubehagelige kommentarer fortsatte: ”Boykot Israel, uskyldige mennesker bliver drevet ud af deres hjem med magt, det er det, du støtter op om.”, ”SMOVS!!!”.

Smovs er et skældsord – et øgenavn brugt nedsættende mod jøder. Ordet blev allerede brugt før nazisterne tog det i brug. Det menes at ordet stammer fra hebraisk. På tysk blev det til smus, schmaus, smaus og smovs. Det betyder tom snak eller profit. Ordet har desværre også haft en voldsom historisk betydning for det jødiske folk:

“Faktisk er en af de uværdige og vanvittige grundmyter om jøderne, at de var optaget af at skabe profit i modsætning til de kristne, der jo i eget spejl var næstekærlige. Så smovserne var, ifølge den onde myte, profitbegærlige, ordtomme og det vil sige mennesker, der lokkede. Tænk, hvad disse forfærdelige historier har hjemkaldt over jøder og jødisk kultur.”, skriver Kristeligt dagblad.

Gad vide om dem som har kommenteret Møldrups uskyldige feriebillede fra Tel Aviv på Instagram med “smovs” er klar over, hvor nedsættende og negativt ladet udtrykket egentlig er? Er de mon klar over de historiske konsekvenser ordet har haft for det jødiske folk? Uanset så er det antisemitisme af værste skuffe! Tænk, at vi i dagens Danmark skal opleve den slags – det er uacceptabelt.

I MIFF er vi glade for at Møldrup har sagt fra og er stået frem i medierne. Antisemitisme er aldrig acceptabel og må ikke tolereres!
(du kan læse flere af MIFFs artikler om antisemitisme og BDS her).

Det kan ikke siges bedre end med Møldrups egne ord:
“Det er ikke forkert af mig at have en israelsk baggrund. Og holde af den. Det er heller ikke forkert af mig at være på tv. Det bliver jeg ikke en idiot af. Eller et homosvin. Eller en hjernedød spasser af. Sådan en effekt har tv ikke på dem, der er inde i det.”

“Hvad nu, hvis du betragtede vores udveksling på sociale medier som en middag hjemme hos mig? Så ville du ikke sidde og råbe grimme ting ind i hovedet på mig. Nej, du ville opføre dig ordentligt. Du ville lytte til min historie om min far og om min relation til Israel. Du ville forstå, at jeg også ser skyggesider ved Israel, og vi ville have en interessant samtale og i bedste fald gøre hinandens verden større.”

Antisemitisme og had mod jøder og Israel forsvinder ikke, hvis vi ikke står sammen om at bekæmpe det.



Meld dig ind i MIFF og vær med til at stå op for Israels ret til at være et nationalt hjemland for det jødiske folk – klik her og bliv medlem. Gratis medlemskab året ud.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem