Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

De svære dilemmaer omkring sikkerhed for danske jødiske institutioner

formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Asmussen, hilser på en af soldaterne foran synagogen (Foto DR)
Dilemmaerne omkring bevogtning ved de jødiske institutioner i Danmark diskuteres fortsat fire år efter terrorangrebet i København.

Den 14. januar 2015 har for altid ændret Danmark. Som vi skrev i går vogtes jødiske institutioner nu af væbnet politi – vi vil ikke opleve endnu et attentat eller flere terrorofre på dansk jord.

Politiet kommer imidlertid jævnligt med meldinger om, at de ikke kan få ressourcer og mandskab til at slå til efter de skærpede sikkerhedsforanstaltninger er blevet indført. F.eks. sagde formanden for Københavns Politiforening, Michael Hagemann Møller i 2017 på BT-avis debatside, at han var træt af, at politiet spilder mandetimer på at bevogte jødiske institutioner to år efter angrebet.

Og i her i januar kom Torben Ryttergaard (fællestillidsmand i den største afdeling på Politigården i København, Operativ Special Afdeling) bla. med denne kommentar i BT:

»Det er spild af ressourcer, men det er jo en politisk beslutning. Vi er dog mega pressede i forvejen, og fordi ikke alle de unge betjente har erfaring til den slags opgaver, så sætter vi erfarne folk til det. Og så er der jo andre ting, vi ikke kan nå at lave«

Ifølge Torben Ryttergaard, kunne man med fordel gøre mere brug af fysiske barrierer og øget overvågning.

Det ville naturligvis være fint hvis sikkerhedsforanstaltninger ved jødiske institutioner i Danmark kunne blive billigere, men det må ikke alene være budgetter som afgør jødernes sikkerhed. Det er af afgørende betydning for opretholdelsen af jødisk liv, at danske jøder har mulighed for at udøve deres tro i sikkerhed og uden frygt for angreb eller overgreb.

Og vi vil afslutte med en henvisning til, hvad en Israel-ven skrev i øvrigt på Facebook da han reflekteret over en artikel I B.T. den 31. januar “Nye tal: Politiet har brugt mere end én million mandskabstimer foran jødiske institutioner“:

“Journalistiske “vinkler” på en sag kan skrives på mange måder. Man kunne også have skrevet “En million timer brugt pga. muslimsk terror”.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem