Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Israel har udnævnt første beduinske ambassadør

Ishmael Khaldi har arbejdet for Udenrigsministeriet siden 2014. Nu bliver han Israels første beduinske ambassadør. (Foto: Det israelske udenrigsminiterium)
Ishmael Khaldi er udnævnt til Israels nye ambassadør i Eritrea.

Det israelske udenrigsministerium udnævnte søndag den 5. juli Ishmael Khaldi til Israels nye ambassadør til Eritrea. Han bliver dermed den første beduin som bliver israelsk ambassadør i udlandet, skriver avisen Times of Israel.

Khaldi skabte også historie for mere end ti år siden, da han blev den første beduinske-israeler som gjorde tjeneste som diplomat i udenrigsministeriet. Han har siden haft flere diplomatiske stillinger i USA og andre steder.

Beduiner er en arabisktalende folkegruppe som tidligere var nomader i store dele af Mellemøsten og Nord-Afrika. I dag er der ikke så mange som fortsat lever som nomader. Over 200.000 af indbyggerne i Israel er beduiner. Du kan læse mere her.

Den nye ambassadør blev født i Khawaled i nærheden af Haifa, hvor han voksede op som fårhyrde. Khaldi stod for et projekt i sin landsby som hed “Vandretur og læring med beduiner i Galilæa” som har fået tusindvis af unge jøder til landsbyen for at lære om beduinsk kultur og historie. Han har udtalt at mødet med de unge inspirerede ham til at blive diplomat – læs mere her.

Han er blevet kendt i pro-israelske kredse for sit diplomatiske arbejde, hvor han som muslim forsvarer Israel. Han har været vicekonsul på den amerikanske vestkyst og fungerende konsul i Miami, i tillæg til at have ledet London-ambassadens arbejde mod BDS-bevægelsen. Derudover har han skrevet bogen A Shepherd’s Journey – en fårhyrdes rejse. Læs mere her.

Udnævnelsen af Khaldi blev bekendtgjort sammen med ti andre kandidater til udenrigstjeneste. Alle kandidaterne skal have en endelig godkendelse af regeringen

Tidligere forsvars- og udenrigsminister Avigdor Lieberman fra partiet Yisrael Beytenu hylder udnævnelsen på Twitter.

– Hjertelige lykønskninger til Ishmael Khaldi fra landsbyen Khawaled, som i dag blev udnævnt til Israels ambassadør i Eritrea. Khaldi fungerede som min rådgiver, da jeg tjente som udenrigsminister. Han er kendt for at være en israelsk patriot, der utrætteligt forsvarer staten Israel og kæmper for statens gode omdømme i verden, skrev Lieberman.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!