Sikandar Siddique afløser beskyldes for antisemitisme

Her ses Københavns Rådhus/Rådhuspladsen. (Foto: Guven Ozdemir, 29. juli 2024, iStock Photo).
Frie Grønnes Asham Agha Nadeem har afløst partileder Sikandar Siddique i Københavns Borgerrepræsentation og møder nu hård kritik for sin deltagelse i en demonstration den 7. oktober 2025.

Sikandar Siddique måtte forlade sin plads på grund af en sag om hans bopæl, da det blev slået fast, at han ikke boede i Københavns Kommune under sidste års kommunalvalg, skriver B.T.

Her er hvad Sikandar og hans parti gik til valg på i København:

Føler du dig tryg i København? Tak til Rochel Lowenthal for at dele billedet med MIFF.

Beskyldninger om terrorstøtte og jødehad

Lars Aslan Rasmussen (S) vil have undersøgt, om Asham Agha Nadeem overhovedet kan sidde i borgerrepræsentationen. Han kalder Agha Nadeems tale ved demonstrationen, der markerede toårsdagen for Hamasmassakren mod Israel, for “direkte terrorstøtte”.

Mikkel Bjørn (DF) kalder deltagelsen for “jødehad for fuld udblæsning”, og børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) erklærer sig ligeledes kritisk.

Demonstrationens arrangører var “Aktiv for Palæstina” og “Antiimperialistisk Aktion”, der omtaler massakren mod Israel som “de palæstinensiske modstandsgruppers modoffensiv”.

I et skriftligt svar afviser Agha Nadeem anklagerne og udtaler, at kritikerne tillægger ham motiver og holdninger, han ikke har. Han understreger, at han altid har kæmpet for en retfærdig fred og Palæstinas sag, og at han udelukkende er modstander af den israelske regering, ikke jøder som gruppe.

Det bemærkes desuden, at Agha Nadeem under sidste års kommunalvalg blev kritiseret for at afholde et vælgermøde udelukkende for kvinder – en kritik, han afviste i en video på det sociale medie X.

Dansk-israelske Irene Nurith så massakren på tæt hold: