PET: – Iran er en trussel mod jødisk liv i Danmark

Israel og det jødiske folk har mere end nogensinde brug for vores støtte. (Foto: Gints Ivuskans, 23. februar 2026, iStock Photo)
Statslige aktører - særligt Iran - har det seneste år haft stadig større betydning for terrortruslen, udtaler Finn Borch Andersen, der er PET-chef.

Truslen mod israelske og jødiske interesser i Danmark, er desværre ikke et nyt problem. 

I dag advarer  Politiets Efterretningstjeneste (PET) i sin seneste trusselsvurdering, at Iran er en trussel mod begge i Danmark.

PET tilføjer, at truslen mod jødisk liv i Danmark i stigende grad fodres af, hvad der sker i resten af verden, skriver Jyllands-Posten

– Vi vurderer, at det i særlig grad gælder Iran, der udgør en trussel mod især israelske og jødiske interesser samt visse iranske dissidenter i Europa, herunder Danmark, siger Finn Borch Andersen, der er PET-chef.

MIFF har skrevet utallige artikler om den eksplosive antisemitisme, der fulgte i kølvandet på den værste massakre mod jøder siden Holocaust, hvor en ældre dansk mand blev kidnappet og tortureret ihjel i Gaza. Terrorgruppen Hamas, der har som erklæret mål at udslette verdens eneste jødiske stat og har kontrolleret Gaza siden deres blodige Fatah-kup i 2007, støttes både økonomisk og ideologisk af det iranske præstestyre, der kom til verden i 1979 og vil udslette Israel med alle midler. Iran, der er verdens største terrorsponsor, har flere håndlangere, der angriber Israel – i skrivende stund er deres stærkeste kort Hizbollah, der angriber Israel fra Libanon.

I det korte MIFF-klip nedenfor filmet i den israelske by Karmiel, lever over 50.000 indbyggere med Libanon og Hizbollah i deres baghave. Når Hizbollah angriber, har indbyggerne max 45 sekunder til at nå i sikkerhed. Israel står over for flere fronter, der udgør en eksistentiel trussel mod Mellemøstens eneste demokrati, hvor minoriteter trives og har de samme rettigheder som deres israelsk-jødiske medborgere. 

Israels forsvarshær kæmper også mod Hizbollah-droner, der er meget svære at stoppe og allerede har kostet flere liv. Senest blev 20-årige Rotem dræbt af en Hizbollah-drone mens hun løb i sikkerhed.

Tak fordi du deler og støtter MIFF: https://giver.miff.dk/bli-medlem
Vi har mere end nogensinde brug for din hjælp til at stå op for det jødiske folk og Israel

Se MIFF’s interview med danske John, der også er MIFF-medlem og hans kone Joy, der lever i Kibbutz Adamit få hundrede meter fra grænsen til Libanon. Her fortæller de blandt andet, hvordan Joys frisøraftale reddede dem under Hizbollah-angreb.