– Krigen vil fortsætte så længe det er nødvendigt

Benjamin Netanyahu holdt pressekonference om krigen mod Iran, 19. marts. (Foto: Shalev Shalom/POOL)
De israelske angreb har gjort det umuligt for Iran at berige uran eller bygge missiler, sagde Benjamin Netanyahu på en pressekonference.

Iran har ikke længere kapacitet til at berige uran eller bygge ballistiske missiler, sagde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu på en pressekonference torsdag.

– Efter 20 dage kan jeg i dag fortælle jer, at Iran ikke længere har nogen evne til at berige uran. De har heller ingen evne til at producere ballistiske missiler, sagde Netanyahu på pressekonferencen i Jerusalem.

Det var Netanyahus første personlige pressekonference, siden krigen begyndte den 28. februar. Pressekonferencen var først på hebraisk og senere på engelsk.

– Vi fortsætter med at knuse [Irans] kapaciteter. Vi vil knuse dem til støv, sagde Netanyahu.

Israelske jagerfly har nu kastet 12.000 bomber mod mål i Iran, med over 8.500 separate angreb på iranske regime mål. Store dele af missilaffyring ramperne er blevet ødelagt, og regimets militærindustri er stort set i ruiner.

– Iran er svagere end nogensinde, mens vi er blevet en regional magt. Nogle ville sige, at vi er en verdensmagt, sagde den israelske premierminister på pressekonferencen.

Netanyahu sagde også, at en stor del af Irans atomanlæg blev ødelagt under de israelsk-amerikanske angreb under tolvdageskrigen i 2025.

– nu ødelægger vi fabrikkerne, der producerer nødvendige komponenter til produktion af de missiler og atomvåben, de forsøger at producere. Vi ødelægger deres militærindustri på en måde, som vi ikke har gjort før, understregede Netanyahu.

Hør Naser Khaders MIFF-foredrag om Iran og Israel her.