Nødhjælpsarbejder har dræbt to israelere i terrorangreb

To personer blev dræbt i et terrorangreb ved Allenby-krydset. (Foto: MDA)
Terroristen arbejdede med levering af nødhjælp til Gaza.

I går blev to israelere dræbt i terrorangreb ved Allenby-grænseovergang mellem Israel og Jordan. Terroristen gik først til angreb med sit skydevåben, da det satte sig fast, gik han til angreb med kniv og stak sine ofre ihjel.

To israelske soldater – en i 20’erne og en i 60’erne, betalte med livet for terrorkrigen mod Israel. 

Terroristen, der er jordansk statsborger, kørte en lastbil, der var på vej med nødhjælp fra Jordan til Gaza via Israel. Terroristen begik terrorangrebet på den israelske side af grænsen, før hans lastbil var kommet igennem kontrollen.

Israelske styrker, der var i området, skød terroristen, før han nåede at tage flere israelske liv med sig i døden. Efterfølgende blev området undersøgt for flere terrorister, og en israelsk operation er også i gang i Jeriko, der ligger i nærheden.

Allenby-grænseovergang er et vigtigt handelsknudepunkt mellem Israel og Jordan. Siden krigen mod Hamas i Gaza brød ud efter 7. oktober-massakren mod Israel, har omkring 10.000 lastbillæs, heraf mere end 144.000 nødhjælpsforsyninger, krydset overgangen til Gaza. Det svarer til omkring 7% af den samlede nødhjælpsforsyning.

Sidste september skete et lignende terrorangreb ved overgangen. Her blev tre israelere dræbt af en jordansk lastbilchauffør.

På X skriver Israels udenrigsministerium, at det er uholdbart at terrorister udnytter Israels nødhjælpsleveringer til Gaza, til at begå terrorangreb, der koster israelske liv.

Har du hørt om terrorangrebet i danske medier?
Hvad mener du om Danmarks Israel-politik?
Skriv din mening længere nede i kommentarfeltet!