Kontrast er et af de eneste danske medier, der kalder en spade for en spade. Den 8. august publicerede mediets chefredaktør, Lars Kaaber en af de stærkeste ledere nogensinde i et dansk medie. Læs, gem og kommentèr i bunden af artiklen:

Krigen Europa ikke forstår

Den europæiske holdning til krigen i Gaza er udtryk for en massiv fejltænkning. En selvvalgt blindhed i Europa har ført til, at man i idioti holder fast i en humanistisk opfattelse af islam, som i sidste ende ofrer vores egen civilisation. Man vil ikke erkende, at der er tale om et uforsonligt sammenstød mellem civilisationer.

Israels regering har taget beslutning om at tage kontrol med de sidste 25% procent af Gaza-striben herunder Gaza by, som indtil nu ikke har været omfattet af landoperationen.

De europæiske ledere er alle sammen enige om, at det er en dårlig idé. Det skal man dog ikke lægge så meget i. Slet ikke noget militærstrategisk. EU-landene har siden landoperationen start den 28. oktober 2023 for at befri gidslerne af fangenskab og alle os andre for terrororganisationen Hamas uafladeligt ’krævet’ våbenhvile.

At EU-lederne stadigvæk ’forlanger’ våbenhvile af Israel, ligger således helt i tråd med den europæiske grundholdning til Israel, som har været fremherskende i flere generationer blandt europæiske statsledere og udenrigsministre: Israel er forbryderen og araberne er ofre.

Man mener, at Israel har skabt sine egne problemer
EU har på intet tidspunkt ment, at det var nødvendigt at få udryddet Hamas. Tværtimod har man den grundlæggende opfattelse i Europa – og det gælder også skiftende danske udenrigsministre – at Israel har skabt sine egne problemer og givet anledning til både den islamiske ekstremisme, terroren og hadet mod jøderne.

Man mener i Europa – og det fremføres nu også af vores egen udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen – at hvis Israel blot nedlægger sine bosættelser, afleverer halvdelen af Jerusalem til palæstinenserne og trækker sig tilbage til våbenstilstandslinjerne fra 1949, så vil palæstinenserne falde til ro og vælge en tilværelse i harmonisk samklang med deres jødiske naboer.

Det er dér, hvor europæerne og israelerne glider fra hinanden, for den grundopfattelse, som europæerne har, passer ikke til den virkelighed, som israelerne lever i.

Europæerne erkender ikke den islamiske vækkelse
Forståelsen af omverdenen er så forskellig, som den nok på nogen måde kan blive. Israelerne har inde på tæt hold konsekvenserne af den islamiske vækkelse, der har plaget først Mellemøsten og siden resten verden efter den iranske revolution i 1979.

Det er den islamiske vækkelse, som også har givet os Al Qaeda og Islamisk Stat og masse andre islamiske bevægelser, der er den egentlige årsag til krigene i Mellemøsten, Nordafrika, Vestafrika og Det Afrikanske Horn – og terroren i de vestlige lande.

I modsætning til europæerne, som stadigvæk forsøger at fastholde en illusion om, at man kan forhandle med islam, så ved israelerne, at det kan man ikke. Man kan måske godt slutte fred med arabiske konger og herskere, men ikke med deres religion/ideologi.

Selvvalgt blindhed ligner idioti
Denne selvvalgte blindhed i Europa har ført til, at man nærmest i idioti holder fast i en form for humanisme, som i sidste ende ofrer vores egen civilisation for at kunne rumme islams ideologi/religion i vores egne europæiske samfund. Man vil ikke erkende, at der er tale om et uforsonligt sammenstød mellem civilisationer.

Derfor er det også umuligt for de europæiske ledere at forstå og acceptere, at fjenden i Gaza ikke kan reduceres til en militær og politisk organiseret organisation ved navn Hamas, som man må kunne forhandle med og nå et rationelt kompromis.

De europæiske ledere forstår ikke, at intet kompromis er muligt, fordi det er islam selv man i så fald skal forhandle med, og det er ikke en ideologi, som indeholder begrebet kompromis.

Det ved man som israeler. I parentes bemærket må det indrømmes, at der også er venstreorienterede humanister i Israel, som lever i samme vildfarelse, men det store flertal af israelere ser det ret klart: Med islam kan vi højest opnå en pause i krigen, og pausens længde afhænger af vores egen styrke, intet andet. Det er vilkårene, når man har utøjlede islamiske bevægelser som naboer.

Islam kan ikke slås ihjel
Og her når jeg så frem til en konklusion, som måske, hvis man har læst det ovenstående synes, er overraskende. For jeg mener ikke, at det er den rigtige beslutning at udvide landoperationen i Gaza.

Af en ret enkel årsag. Israel kan ikke udrydde den islamiske vækkelse med våben i hånd. Israelske soldater kan bekæmpe de islamiske krigere, men der kommer nye til, hvor de slagne er faldet. Og det vil der blive ved med at gøre, så længe islam har frie tøjler.

Hamas som militær trussel er derimod decimeret, og politisk er de hjemløse. Selv Erdogan i Tyrkiet har slået hånden af dem. Der er derfor ikke mere at opnå militært i Gaza – for nu, og det har der ikke været i et stykke tid. Gidslerne kan ikke befris med våbenmagt. De kan kun betales fri.

Problemet for den israelske regering er tosidigt:

• Islam vil udbasunere det som en sejr, når – og det er uanset, hvornår det sker – Israel indstiller krigen og trækker soldaterne ud.
• Hvis man ikke trækker soldaterne ud, vil de blive tvunget til at fortsætte med at kæmpe, for islam går ikke på kompromis.

Det ved den israelske hærledelse udmærket, og foretrækker så scenariet, hvor islam erklærer sejr over jøderne.

Det ved den israelske premierminister Benjamin Netanyahu også godt, men han foretrækker – for nu – scenariet, hvor soldaterne tvinges til at kæmpe videre mod de islamiske krigere, der hele tiden kommer flere af.

Jeg foretrækker som den israelske hærledelse scenarie nummer et.

Hvad skal der så ske?
For det første, så har Europa ingen rolle at spille overhovedet. Fejltænkningen i de europæiske hovedstæder og i Bruxelles er så massiv, at det er håbløst at tro, at europæerne kan udrette noget konstruktivt.

Som jeg skrev lidt længere oppe, så ligger muligheden i at indgå aftaler med arabiske konger og herskere. For det kan man godt. Konger og herskere holder mere af magt end af islam, og det kan man udnytte til at opnå mere end en islamisk ’pause’ i krigen.

Det har Donald Trump i modsætning til de europæiske ledere forstået. Det beviste han i sin første præsidentperiode, hvor han faciliterede flere aftaler mellem Israel og arabiske herskere i Golfen. Det kan han gøre igen.

Lars Løkke og Co. fortsætter i bussen mod helvede
Det er dér nøglen ligger til en fremtid, hvor islams indflydelse bliver mindre og magtrationalet kommer til at betyde mere i forholdet mellem den vestlige verden og den muslimske. Og mellem Israel og landets arabiske naboer.

Og den strategi er også den eneste redningsplanke for de millioner af palæstinensere, som siden 80’errne har fået fortalt, at islam var svaret på alle deres genvordigheder. Det er islam selvfølgelig ikke, og det tror jeg faktisk, at et flertal af palæstinenserne allerede ved.

Men det er der ingen af de mange venstreorienterede ’from the river to the sea’ demonstranter i de vestlige hovedstæder, der forstår – eller ønsker at forstå.

Og der er ingen europæiske ledere, der tør mene noget andet, end de har gjort i 50 år. Derfor kører bussen – blandt andet med Lars Løkke Rasmussen ombord, selvom det ikke er en klovnebus – lige lukt mod helvede.