Ifølge en britisk NGO, har israelske droner og fly angrebet flere terrormål i Syrien. Samtidigt har Israel også sørget for at give druserne nødhjælp. Lige nu udsættes druserne for en forfærdelig massakre i Syrien og de har akut brug for beskyttelse og nødhjælp. Piger og kvinder voldtages, myrdes og kidnappes. Drenge, mænd, ældre og syge udsættes for ubeskrivelig tortur og mange er blevet myrdet, skriver Yediot Ahronot.
Der lever kun omkring 1 million drusere i verden og mens de er blevet forfulgt i resten af Mellemøsten, er Israel det eneste land, hvor druserne kan leve et drusisk liv uden at blive forfulgt. Israel var det første land, der anerkendte det drusiske folk og deres unikke religion. Derfor har de israelske-drusere altid haft et helt særligt bånd til deres israelsk-jødiske brødre og siden 7. oktober-massakren mod Israel, er båndet blevet styrket yderligere.
Den drusiske religion er hemmelig og man kan ikke konvertere sig ind i den. Hvis en druser gifter sig med en ikke-druser, vil deres børn ikke være drusere. dvs. at andelen af drusere i verden er faldende. Druserne er et meget loyalt folk og derfor nægtede druserne i Golan at sværge troskab til Israel, i stedet valgte de at være loyale over for Syrien, men efter Assad-regimets fald i 2024, betaler druserne prisen for deres loyalitet. Imens er Israel de eneste, der hjælper druserne i Syrien.
Siden massakren mod druserne begyndte for nogle dage siden, har Israel forsøgt at beskytte druserne mod at blive slagtet af terroristerne. Senest har israelske droner og fly angrebet mål vest for Sweida i Syrien.
Ifølge NGO’en, har Israel også fløjet nødhjælp ind til druserne, der har desperatbrug for hjælp.
I går meddelte Israels forsvarshær (IDF), at de havde sørget for levering af medicin til druserne i Sweida, efter beduinske klaner havde angrebet det eneste hospital i byen. På hospitalet blev mange drusere også myrdet. På sociale medier deles der forfærdelige klip af myrdede drusere både i og uden for hospitalet. De beduinske klaner har også plyndret drusiske hjem og i klip ses de med stjålne køleskabe og møbler. I skrivende stund er mindst 1120 blevet myrdet og intet tyder på at massakren vil stoppe.
Læs også:
Israelsk-drusiske Mansour: Jeg kan ikke se passivt til mens mit land kæmper for at overleve
Her fortæller Mansour om at være israelsk-druser og hvorfor Israel er drusernes skytsengel i Syrien: