Med sin syriske baggrund og langvarige politiske karrierer, ved Naser Khader mere om Mellemøsten end de fleste. Derfor er han en vigtig dansk stemme, der kan kaste lys over spillereglerne i en region som kun de færreste i Vesten forstår.
Den 4. juli skrev Naser Khader på sin Facebook-side:
Emiraterne forstår det. Vestens kulturelite har ikke fattet det
Den israelske oppositionsleder, Yair Lapid, har lige været på besøg i De Forenede Arabiske Emirater. Mødtes med Emiraternes præsident, Mohammed bin Zayed al-Nahyan. (Foto)
Ifølge mine kilder (arabiske diplomater) er Emiraternes præsidents hovedbudskab til den israelske oppositionsleder:
Hamas skal væk – helt væk. Der bliver ikke fred i Gaza, så længe Hamas og Det Muslimske Broderskab har noget som helst at skulle have sagt i området.
Emiraternes præsident har en aversion over for Det Muslimske Broderskab, som Hamas udspringer fra. Da præsidenten var ung, havde han en egyptisk privatlærer, som var tilknyttet Det Muslimske Broderskab. Og oplevede dobbeltspillet og hykleriet på første hånd.
Præsidenten kender Det Muslimske Broderskab og deres strategier, og han er kommet til den konklusion, at Det Muslimske Broderskab og Hamas ikke skal have noget at skulle have sagt i Mellemøsten.
Broderskabet kører dobbeltspil. Taler med to tunger. Når de er i opposition leger de moderate. Lige indtil de får magten. Så viser de deres sande ansigt. Målet er et kalifat, én leder og en lov – Sharialov.
Arabiske ledere og diplomater tager sig til hovedet over Vestens unge og kulturelitens naivitet. De er faldet i med begge ben i Hamas’ meget effektive påvirkningskampagne.

Skærmdump: https://www.facebook.com/NaserKhaderDanmark