Hvor mange missilangreb ville du acceptere mod Danmark?

I fredags måtte israelske børn, kvinder, ældre og mænd igen søge dækning fra Houthi-missilangreb. Her ses israelere under missilangreb fra Yemen den 15. maj 2025. (Foto: Flash90)
Siden ultimo marts, er Israel blevet udsat for 33 missilangreb fra Yemen.

I fredags blev Israel udsat for endnu et ballistisk missilangreb fra den iranskstøttede Houthi-milits i Yemen, 2.000 km væk fra Israel. Israels forsvarshær (IDF) oplyste, at missilet blev nedskudt, og at ingen kom til skade ved angrebet. Men hvert eneste angreb mod Israels indbyggere efterlader ar på sjælen. 

Angrebet aktiverede raketalarmer flere steder i det centrale Israel midt om natten og tvang omkring en miliion israelere ud af sengen for at søge dækning i beskyttelsesrum, trappeopgange og hvor de ellers kunne nå at løbe hen for at nå i sikkerhed. 

Det var anden dag i træk, at houthierne angreb Israel med et ballistisk missil, og deres fjerde angreb i løbet af en uge. Siden ultimo ​​marts har houthierne udsat Israel for 33 ballistiske missilangreb. Houthierne har også udsat Israel for flere droneangreb. I løbet af sommeren i 2024, kostede et Houthi-droneangreb mod Israels tæt befolkede metropol Tel Aviv, et israelsk liv og flere sårede. 

Ballistiske missiler affyres helt til den ydre kant eller over atmosfæren, før tyngdekraften får missilet til at falde mod målet med en enorm hastighed. Israel har to lag af luftforsvar, der kan nedskyde ballistiske missiler, Davids Sling og Arrow-systemet, Arrow-systemet kan nedskyde missiler uden for atmosfæren.

USA har også installeret THAAD-systemet i Israel til at nedskyde ballistiske missiler. Det vides ikke, hvilket system der nedskød missilangrebet i fredags. De avancerede systemer er meget dyre, og en enkelt nedskydning kan koste flere millioner kroner.

Siden 7. oktober-massakren mod Israel i  2023, har Houthierne udsat Israel for gentagne missil- og droneangreb, hvoraf hovedparten blev nedskudt, men ikke alle nedskydninger var succesfulde. Ultimo 2024 kollapsede en skolebygning, efter den var blevet ramt af et missilangreb fra Yemen. Heldigvis var der ikke børn i skolen under angrebet. 

Efterfølgende skrev Finn Rudaizky, der er københavnsk lokalpolitiker, om angrebet i MIFF’s Facebook-gruppe: – Mine tre børnebørn i Israel har alle gået på den lille hyggelige skole. Jeg har været på skolen mange gange.

Skærmdump: https://www.facebook.com/groups/599276378083598/posts/1301351547876074/

Få dage senere eksploderede et missil på en legeplads i Tel Aviv, heldigivs ramte missilet om natten, men flere israelere blev såret 

I løbet af maj gik Houthierne til angreb mod Ben Gurion lufthavn, der er Israels mest travle lufthavn. Efterfølgende besluttede flere flyselskaber, at indstille deres flyvninger til Israel. Israel svarede igen med at bombe flere Houthi-mål i Yemen. 

Houthiernes slagord er: “død over USA, død over Israel og forbandelse over jøderne.”

Houthierne optrappede deres angreb mod Israel samt søtrafikken til/fra Det Røde Hav, efter flere tusind terrorister fra Hamas-kontrolleret Gaza, stormede ind i Israel og begik den værste massakre mod jøder siden Holocaust i 2023. 

USA og andre vestlige magter har svaret igen med at bombe mål i Yemen, men i maj indgik USA en våbenhvile med houthierne, der betød, at angrebene på skibsfarten ville ophøre. Houthierne understregede, at angrebene på Israel ville fortsætte trods våbenhvilen.

Se et missil i klippet, der var tiltænkt at ramme Israel, men endte med at eksplodere i Yemen:

Hvor mange missilangreb ville du acceptere mod Danmark?
Skriv din mening nedenfor i kommentarfeltet.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs 15.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem