Som MIFF skrev tidligere i dag, viser de seneste tal fra USA en kraftig stigning i antisemitiske hændelser. Vi påpegede blandt andet at den største stigning i antallet af antisemitiske hændelser skete kort tid efter 7. oktober-massakren mod Israel i 2023, i oktober, november og december 2023 og efterfølgende aftog i løbet af 2024. Se grafen nedenfor.

En ny rapport om antisemitisme fra Tel Aviv University viser samme tendens i andre lande.

I Frankrig var antallet af antisemitiske hændelser 15 gange højere i oktober 2023 i forhold til 2022.

I Canada blev der ikke registreret lige så dramatisk en stigning som Frankrig efter 7. oktober massakren, men også her er niveauet i oktober 2023 betydeligt højere end det var i oktober 2022 og oktober 2024.

I Storbritannien var antisemitismen også højest lige efter 7. oktober-massakren.

Også i Argentina ses samme tendens.

For Tyskland er 2024-tallene for fjerde kvartal kun lidt over 10% højere end de var i 2022, men antallet af antisemitiske forbrydelser i fjerde kvartal af 2023, dvs. lige efter 7. oktober-massakren var 5 gange højere.
–
Antisemitisme i Danmark, en del danskere vil have os til at tro, at hadet mod Israel og jøder eksploderede som en reaktion på Israels krig mod Hamas i Gaza. Men sandheden er at antisemitismen i Danmark allerede var meget høj før massakren mod Israel. Som i mange andre lande, eksploderede hadet i Danmark også lige efter Israel blev udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust og før krigen mod Hamas, der resulterede i ødelæggelserne i Hamas-enklaven i løbet af 2024 og 2025.