Hvert år opgør Israels forsvarsministerium statisktikken for hvor mange IDF-soldater er døde i løbet af det seneste år. Statistikken offentliggøres altid forud for Israel mindedag for faldne soldater (Yom Ha’zikaron) som falder lige før Israels fødselsdag (Yom Ha’atzmaut). Seneste statistik viser at 59 israelske soldater blev dræbt siden mindedagen i 2022, skriver Times of Israel.
They made the ultimate sacrifice in defense of the State of Israel. May their memories always be blessed!https://t.co/wfGx9Qdgo9
— Arsen Ostrovsky (@Ostrov_A) April 21, 2023
Statistikken viser også at 86 handicappede veteraner er døde af komplikationer fra skaderne de pådrog sig under deres militærtjeneste.
I alt er 24.213 israelske soldater døde under deres tjeneste for landet siden 1860.
Tallene omfatter alle soldater og politifolk, der er døde i løbet af det seneste år, uanset om det skete under deres tjenesten, ved en ulykke, sygdom eller selvmord.
Israels mindedag begynder næste mandag aften med en sirene på et minut som vil lyde over hele landet. Tirsdag morgen vil der lyde en sirene på to minutter forud for landets nationale mindeceremonier på Israels 52 militære gravpladser.
Israels mindedag for sine faldne soldater, er et landets få nationale, ikke-religiøse helligdage, hvor store dele af den israelske samfund besøger familien, mindes faldne familiemedlemmer og venner ved deres grave.
Planerne om en retsreform, som har fået mange til at demonstrere både for og imod, har skabt bekymring for at politik måske kunne ødelægge mindedagen og skabe splittelse i samfundet.
Forsvarsminister Yoav Gallant har udsendt et brev, hvori han instruerede ministre og parlamentarikere (Knesset-medlemmer) om ikke at komme med politiske udtalelser under mindedagen.
Flere tusind forældre til faldne soldater har krævet, at politikere ikke deltager eller taler ved ceremonier i forbindelse med mindedagen på de militære begravelsespladser, fortæller formand for organisationen Yad Labanim, Eli Ben-Shem.
En gruppe som repræsenterer israelske reservesoldater, der er imod retsreform-planerne, har opfordret sine medlemmer til ikke at demonstrere mod reformerne under mindedagen