7 uger efter valget og få minutter før deadline, informerede Likud-leder Benjamin Netanyahu Israels præsident Isaac Herzog om, at han er blevet enig med alle sine koalitionspartnere om at danne regering.
Dermed er det lykkedes ham at danne Israels 37. regering, som vil blive den mest højreorienterede og religiøse regering i landets 74-årige historie.
I overensstemmelse med israelsk lov skal Netanyahu også informere formand for Israels parlament (Knesset), Yariv Levin, som vil informere parlamentet på mandag. Derefter vil Netanyahu have syv dage til at sværge sin nye regering ind. Det sker formentlig inden deadline 2. januar.
Forhandlingerne mellem Netanyahus Likud-parti, de ultraortodokse og deyderliggående partier i Religiøs Zionisme har vist sig at være sværer end mange havde forventet. Få timer før deadline, oplyste partiet Otzma Yehudit, at forhandlingerne stadig var fastlåst.
Med 20 minutter tilbage før deadline ringede Netanyahu til præsidenten og informerede ham om, at forhandlingerne var sat i bero, over en måned efter han fik mandat til at danne en ny regering.
Kort efter Tweetede Netanyahu «jeg gjorde det».
עלה בידי.
— Benjamin Netanyahu – בנימין נתניהו (@netanyahu) December 21, 2022
Her til morgen skriver Jerusalem Post, at Netanyahu endnu ikke har underskrevet en endelig aftale med alle koalitionspartner. Derfor vil det trods Netanyahus udmelding, fortsat gå noget tid inden en endelig aftale offentliggøres. Den endelige koalitionsaftale skal fremlægges senest 48 timer før en officiel debat i Knesset.
Likud, der er Israels største parti og altid har været centrum for den politiske magt på højrefløjen, vil i denne omgang være placeret på den venstre flanke i regeringen. Udover Netanyahus mangeårige partnere i de ultraortodokse partier Shas og United Torah Judaism, vil han også regere med de yderliggående højrepartier Otzma Yehudit, Religious Zionism og Noam.
I forbindelse med valget stillede alle tre partier op under fælleslisten, Religiøs Zionisme, men alliancen blev splittet efter valget var slut.
Netanyahu har manglet samarbejdspartnere, derfor vidste de yderliggående højrefløjspartier at de kunne presse på i forhandlingerne. Ifølge israelske medier har det sikret ændringer i Israels retssystem, anerkendelse og udvidelse af bosættelser med tilbagevirkende kraft, et mere højreorienteret uddannelsessytem i sekulære skoler og øget religiøs indflydelse på statslige og sociale institutioner.
Trods hård kritik, kan der også være ændringer på vej i kommandostrukturen i Israels forsvarshær (IDF).
Derudover har partnerne i den nye regering lovet at styrke sikkerheden i landet efter en bølge af terror og vold. De har også lovet at gøre noget ved Israels skyhøje leveomkostninger som fortsætter med at stige samt at de vil kæmpe imod Irans ambitioner om at blive en atommagt.
Men præcis hvad den nye regerings politik bliver, og hvem der skal styre hvilke ministerier, vi først stå klart, når den endelige koalitionsaftale offentliggøres.