Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Apartheid-anklagen er en konstrueret løgn

Den israelske forfatter Benjamin Pogrund var sidste taler på MIFFs Israelkonference. (Foto: Bjarte Bjellås)
Benjamin Pogrund på MIFFs landsmøde 2017 på Gjøvik. (Foto: Bjarte Bjellås)
Benjamin Pogrund var en god ven af Nelson Mandela og kæmpede imod apartheid i Sydafrika.

Den israelske forfatter, Benjamin Pogrund, var søndag den 11. juni 2017 sidste foredragsholder på MIFFs Israelkonference i Gjøvik. Pogrund kommer oprindeligt fra Sydafrika, og var en god ven af Nelson Mandela. I Sydafrika arbejdede Pogrund som journalist på en apartheid-kritisk avis. Han reagerer stærkt på anklagen om apartheid i Israel.

– De, som påstår der findes apartheid i Israel, aner ikke hvad de taler om. Enten aner de intet om, hvad apartheid er, eller så ved de intet om Israel. Apartheid-anklagen er en konstrueret løgn, fortalte den 84 årige forfatter.

I 26 år som journalist har han arbejdet mod diskriminering og apartheid, hvorfor han har en unik indsigt i hvordan den racebaserede adskillelse fungerede i Sydafrika. Han opremsede: strande kun for hvide, egne busser, egne biografer og så videre. Her havde sorte mennesker ikke adgang. Sådan er det ikke i Israel, fortalte han.

De israelske arabere har præcis de samme rettigheder som jeg har. De har stemmeret ligesom jeg. Arabiske dommere kan idømme jøder fængselsstraf. Går du ind på et sygehus i Israel, er der både jøder og arabere der. Religiøse og ikke-religiøse. Alle bliver behandlet ens. Mange af lægerne er arabere. Og så taler folk om apartheid? Det er absurd.

Pogrunds arbejde mod apartheid førte også til, at han efterhånden fik tæt kontakt til Nelson Mandela. Han var den første, som ikke tilhørte familien, som fik lov til at besøge Mandela, mens han sad i fængsel på Robben Island. Senere skrev han en biografi om den sydafrikanske Nobels fredsdprisvinder, og de to blev nære venner.

Pogrund fortalte lidt om sit venskab med Nelson Mandela. (Foto: Bjarte Bjellås)
Pogrund fortalte lidt om sit venskab med Nelson Mandela. (Foto: Bjarte Bjellås)

Nu mener han, at BDS-kampagnen, som kæmper for boykot, mod investeringer og for sanktioner mod Israel, misbruger ordet apartheid for at dæmonisere staten Israel.

– Det var BDS-bevægelsen som begyndte med apartheidanklagen mod Israel. Der er en nøje gennemtænkt strategi bag det. Måler er, at Israel skal blive behandlet ligesom Sydafrika blev, med international isolation og boycot. Det er det, som er formålet med BDS. Det skal bidrage til at opfylde deres mål om at udslette Israel, sagde Pogrund.

Han understregede, at han havde været journalist hele livet, og ikke repræsenterede andre end sig selv. Derfor er der ingen, som kan anklage ham for at være propagandist, eller for at repræsentere politiske partier eller den israelske regering.

– Jeg fortæller bare, hvad jeg ved, og hvad jeg har oplevet gennem et langt liv som journalist.

Pogrund talte også lidt om fredsbevægelsen i Israel, og hvordan den har mistet troen.

Der fandtes en stor og stærk fredsbevægelse i Israel, men den forsvandt på grund af terror og selvmordsbombere. Terroren har ødelagt så mange muligheder for fred. Mange er kritiske overfor Osloaftalen, men det er jeg ikke. Den kunne være blevet et vendepunkt. Vi havde et håb, men det blev ødelagt af terroren, fortalte den israelske forfatter.

Du kan se hele foredraget her

Noter, kilder, og henvisninger (med links)
Oprindeligt udgivet på norsk den 11. juni 2017. På dansk ved Jane Hoffmann.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem