Søgeresultat for: Tempelpladsen – Side 3

Flere organer i FN-systemet er sygeligt optaget af Israel. Her er tallene som beviser det. Det er ikke uden grund at israelerne er langt mere negative end andre over for FN – læs HER. Det er vigtigt at være ekstraordinært kritisk over for FN-initiativer – læs HER, siger den norske forsker Janne Haaland Matlary. Her er hvorfor det er så afgørende: «Den som tror at det der sker i FN har høj moralsk kvalitet eller er værd at begå nationalt over, som forventes af Israel, har ikke forstået hvad der sker i FN,» skrev Odd Myrland, MIFFs daværende avisredaktør, i 2005. FN er en mobbeklub FN-systemet er i flere årtier blevet misbrugt af palæstinenserne og deres allierede i arabiske, muslimske og ikke-demokratiske lande til at mobbe Israel. Dansk center for undervisningsmiljø kommer med flere eksempler på hvad mobning blandt andet er: at blive bagtalt, at der spredes rygter om én, at blive holdt udenfor, at blive kaldt noget ubehageligt, at få ubehagelige kommentarer, at blive drillet. Det er netop hvad Israel bliver udsat for af FN. Her er tallene som beviser den diskriminerende forskelsbehandling. Hovedkilde: UN Watch – klik HER Fordeling af FN-generalforsamlingens fordømmende resolutioner fra 2015 Fordeling af FN-menneskerettighedsrådets fordømmende resolutioner fra 2006 Fordeling af FN-kvindekommissionens fordømmende resolutioner fra 2015 Flere resolutioner mod Israel vedtages år efter år uden nævneværdige forandringer. I 2020 blev der vedtaget 17 resolutioner mod Israel i FNs generalforsamling, ifølge UN Watch database – læs HER. Til sammenligning vedtog FN kun seks resolutioner mod ALLE andre lande i verden. Afghanistan, Myanmar, Rusland, Syrien, Nordkorea og Iran fik kun én resolution hver. Alle resolutionerne fra 2020 opsummeres i særskilt oversigt i nærværende artikel. I 2019 blev der vedtaget 18 resolutioner mod Israel i FNs generalforsamling, og 8 resolutioner mod ALLE andre lande i verden: 2 mod Rusland, 1 mod Afghanistan,

Efter en længere periode med relativ ro, skete der en kraftig optrapning i konflikten mellem israelere og palæstinensere i foråret 2021. I forbindelse med den muslimske fastemåned Ramadan som startede 12. april intensiverede de palæstinensiske selvstyremyndigheder opildning til vold og terror i deres officielle medier, i løbet af april og primo maj var det stadigt flere voldelige episoder og terrorangreb i Judæa og Samaria (Vestbredden) og Øst-Jerusalem. Den 10. maj kastede terrorgruppen Hamas som har haft kontrollen over Gaza siden 2007, sig ind i konflikten og lagde ud med raketangreb mod Jerusalem. Det ble starten på en krig hvor store dele af Israel blev angrebet med mere end 4.300 raketter frem til våbenhvilen trådte i kraft 21. maj. I flere israelske byer og i Judæa og Samaria (Vestbredden) var der også voldelige optøjer. Det officielle navn på Israels militære forsvarsoperationer under Gaza-krigen i 2021 var “Operation Vogter af muren” (Operation Guardian of the Walls). Under den sidste dag med kamphandlinger mellem Israel og Hamas, lige før en våbenhvile var på plads, gik Fatah-leder og højtstående embedsmand i de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA), Jibril Rajoub, ud og lovede at Fatah og PA «vil fortsætte cyklussen med blod og mord» i et interview på arabisk TV – læs HER. Læs også om dansk bistand til de palæstinensiske selvstyremyndigheder HER. Se tidslinje nede i sagen med vejen mod krigsudbruddet. * Artiklen blev publiceret 14. maj 2021. Senest opdateret 27. maj 2021. Hvad er Hamas’ mål? 18. august 1988 vedtog Hamas sit charter – læs HER. I charteret beskriver den islamiske bevægelse sine politiske mål. Hamas’ konklusion kommer allerede i forordet – Islam vil eliminere Israel. Hamas udtrykker længsel efter dagen hvor naturen vil hjælpe muslimer med at dræbe jøder. “Tiden vil komme hvor muslimer vil kæmpe mod jøderne (og dræbe dem); indtil jøderne skjuler sig bak sten og træer som