Israelske Filmdage Færøerne – Hele tre film!

    12 NOV - mandag - 20.00 UTC Red Cow . 13 NOV - tirsdag - 20.00 UTC Outdoors. 14 NOV - onsdag - 20.00 UTC Foxtrot - Filmsfelagið, Tórshavn, Streymoy,
    (Film industry graphic)
    De sidste ti år er MIFF i Norge vokset fra under 2.000 til næsten 11.000 medlemmer. Såfremt Israel-vennerne i Danmark samler sig på samme måde, kan vi opbygge en organisation, som ikke mindst via hjemmeside og sociale medier afslører løgn og dæmonisering, bringer sidste nyt om Israel og giver israelske perspektiver.
    Bliv medlem af MIFF Danmark nu
    kort utilgængelig
    mandag 12. november 2018 kl. 00:00
    Gateadresse:
    Navn på lokalet:

    Red Cow – 12 NOV – mandag – 20.00 UTC

    Red Cow (film plakat)
    Red Cow (film plakat)

    Tsivia Barkai Yacovs debutfilm, Red Cow (Para Aduma), er en coming-of-age-fortælling om den 17-årige moderløse pige Benny, som er opvokset alene med sin ultra-ortodokse far og præget af stærke religiøs praksisser i en bosættelse i Østjerusalem. I takt med at Benny finder sin seksuelle identitet, indleder hun et hemmeligt, stormfuldt og passioneret forhold til pigen Yael – et forhold, som står i dyb modsætning til de grundlæggende livsværdier, som hendes far har lært hende. Bennys gradvist voksende seksuelle bevidsthed efterlader hende i et emotionelt vakuum, og under voldsomt pres fra sin far, er hun nu tvunget til at tage stilling til sit eget politiske og religiøse livssyn. Kan Benny forene sit forbudte spirrende begær med det kollektive, patriarkalske pres? Og hvor høj en pris er hun villig til at betale for at være tro mod sig selv?

    Red Cow er en smuk og tankevækkende film om forbudt kærlighed, som uden filter sætter fokus på en problematik i et miljø, der sjældent er beskrevet på det stor lærred. Tsivia Barkai Yacovs film om en ung kvindes frigørelsesproces vandt prisen som bedste debutfilm på Jerusalem Filmfestival i år og har været nomineret til flere priser ved Berlin International Filmfestival 2018.

    Outdoors – 13 NOV – tirsdag 20.00 UTC 

    Israelsk film "Outdoors" (plakat)
    Israelsk film “Outdoors” (plakat)

    GILI OG YAARA beslutter sig for sammen med deres otteårige datter at forlade det hektiske byliv og bygge deres drømmehus på landet i Galilæas bjerge, hvor Yaara er opvokset. Hun er netop blevet færdig med sine studier, mens han kæmper for at slå igennem som filmmanuskriptforfatter. Men det går ikke helt, som de håbede: under processen afsløres gradvist deres forskellige forventninger til det nye liv, og fundamentet for deres forhold kollapser langsomt. Gili og Yaara må nu overveje, hvad der i al væsentlighed gør dem lykkelige, og sammen finde tilbage til kærligheden for at redde deres ægteskab.

    Outdoors er et generationsportræt af et ungt par, som kæmper med at forene deres håb og drømme med den fysiske virkelighed. Filmen vandt prisen for bedste manuskript på Haifa Filmfestival (2017), og instruktør Asaf Saban betragtes af mange som en af israels mest lovende, unge filminstruktører.

    Foxtrot – 14 NOV – onsdag 20.00 UTC 

    Israelsk film "Foxtrot" (plakat)
    Israelsk film “Foxtrot” (plakat)

    Omtale fra “‘Foxtrot’: Israelsk mavepuster satser hele butikken med et ambitiøst twist”

    Kort sagt:

    Ved første øjekast fremstår ‘Foxtrot’ som en klassisk fortælling om sorg og tab, men israelske Samuel Maoz vender allerede i første akt fortællingen på hovedet i et ambitiøst sats, der på uforudsigelig vis udforsker krigens groteskheder med både humor og medfølelse.


     

    Det kan være svært at overtale folk til at gå i biografen for at se en film, der næsten udelukkende befinder sig i den smertefulde ende af følelsesregistret. De fleste går i biografen for at blive underholdt, og så er det første instinkt måske ikke at vælge et israelsk drama, der skildrer et midaldrende ægtepars sorg over tabet af deres søn.

    De første 20 minutter af ‘Foxtrot’ er da også en tour de force af elendighed, violiner og tårer, når Dafna Feldman (Sara Adler) åbner døren til sin og ægtemanden Michaels (Lior Ashkenazi) liebhaverlejlighed i Tel Aviv og besvimer, da hun ser to israelske soldater stå i døråbningen.

    Betydningen af soldaternes tilstedeværelse er ikke til at tage fejl af, og de går straks i gang med at trøste den chokramte Michael efter at have givet Dafna en beroligende sprøjte og båret hende i seng. Parrets søn, Jonathan (Yonaton Shiray), er faldet i tjeneste, og soldaterne coacher Michael i sorgbearbejdelse på en så professionaliseret og rutineret måde, at det nærmer sig det groteske, særligt når de indstiller en timer på Michaels mobil, der skal minde ham om at drikke et glas vand hver time.

    Soldaterne forlader ægteparret, og mens Dafna stadig ligger bevidstløs i sengen, ser vi, hvordan Michael alene tilbage forsøger at bearbejde den håbløse situation. På det her tidspunkt ville man normalt have en rimelig klar idé om filmens efterfølgende handlingsforløb, der virker kraftigt inspireret af den italienske Guldpalmevinder ‘Sønnens værelse’ fra 2001. Heldigvis vælger den israelske instruktør Samuel Maoz at gå sine egne vegne, og han formår at vende bøtten med et surrealistisk twist, der med ét bringer os til grænseposten Foxtrot midt i ingenmandsland.

    »Vidste du, at foxtrot er en dans?«, spørger Jonathan sin soldaterkammerat, efter de har haft løftet grænsebommen for at lade en kamel passere. Jonathan viser trinene og bryder pludselig ud i en euforisk dans med sin riffel, der står så stærkt i kontrast til filmens første akt, at man ikke kan lade være med at overgive sig til filmens kompromisløse charme.

    De bizarre oplevelser, som følger, sætter ikke alene spot på krigens groteskheder, men også på tilfældighedernes uretfærdighed og et land præget af forældede traditioner. Det bliver blandt andet tydeligt i en scene, hvor en officer minutiøst gennemgår militærbegravelsens tidsplan for Michael: »Når vi når graven, starter begravelsesceremonien. Det er et meget svært øjeblik, især for moderen. Også for dig selvfølgelig, men vi er jo mænd«.

    Maoz, der både er instruktør og forfatter, har struktureret sin fortælling som en græsk tragedie i tre akter, og han veksler undervejs sømløst mellem sorg og humor, hvilket kun hjælper med at understrege, hvor grotesk alting er. Et højdepunkt er, når Jonathan fortæller sine soldaterkammerater, om dengang hans far byttede sin jødiske mors dyrebare hebraiske bibel, der havde overlevet farens ophold i en koncentrationslejr, for et Playboy-blad.

    Det er en fornøjelse, når en filmskaber som Maoz ikke lader sig nøje med det, der virker, men i stedet tager fortællingen et skridt længere. ‘Foxtrot’ er en unik og visionær film. Man er ikke i tvivl om, hvorfor Israel havde så meget tiltro til filmen, at de indstillede den til dette års Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film, men man undrer sig dog over, hvorfor den ikke klarede cuttet til en nominering.


    DEL
    Tidligere artikelRed Cow – Israelsk Filmdag i Odense
    Næste artikelRed Cow – Israelsk Filmdag i Aalborg
    Du er velkommen til at kommentere på artiklen!

    I vores kommentarfelt har Med Israel For Fred (MIFF) givet ytringsfrihed for medlemmer og modstandere siden 2001. Skriv dit indlæg med dit rigtige navn og hold dig til sagen. Chikane er uacceptabelt. Undgå alle former for spam. Brud på retningslinjerne medfører, at kommentarer bliver slettet eller at du bliver blokeret.

    Dina Grossman (f. 1948 i USA) er frivillig daglig leder og redaktør for MIFF. Pensioneret fra bl.a. stillinger som lærer, forsker, forfatter, IT-specialist. Dina har valgt at bo i Danmark siden 1978 og har dobbelt statsborgerskab. Hun har bidt mærke i, at der næsten hele tiden spredes giftige halvsandheder og hele løgne om Israel, som er fordummende og had-fremmende. Hun kan ikke ha' det!