Mindedagen foregår i Det Jødiske Hus’ festsal, Krystalgade 12, 1172 København K, torsdag den 30. november kl. 18:00.
* Venligst send besked med navn og antal deltagere til: rika@miff.dk el. sms: 93 87 86 74
* Husk at medbringe billede-ID og undlad at medbringe store tasker.
MIFF har igennem flere år holdt en mindedag for de glemte jødiske flygtninge fra arabiske lande og Iran.
Mindedagen afholdes i samarbejde med Hjelp Jødene Hjem (HJH).
Det er med stor glæde vi har fået Gabi Nachmani fra Israel til at holde foredrag i Norge og Danmark. Hans familie blev tvunget til at forlade Egypten efter 1948. I sit foredrag vil Gabi blandt andet fortælle, hvordan har det påvirket ham og hans familie.
Mange af de jødiske flygtninge fandt deres nødhavn i Israel, men de fleste flygtninge blev tvunget til forlade alt og levede i fattigdom i Israel. Mange af deres efterkommere mærker det også i dag. De jødiske flygtninge er aldrig blevet internationalt anerkendt og har aldrig fået international hjælp.
Som unge kostskoleelever istandsatte Gabi og hans bror deres families lejlighed og efterhånden også naboernes lejligheder, når de var hjemme fra kostskolen. I dag leder Gabi organisationen Tnufa Bakehila (vækst i fællesskab). Organisationen istandsætter lejligheder i fattige områder i Israel, hjælper folk tilbage til at kunne leve i deres hjem og giver dem deres selvrespekt og livsglæde tilbage.
I 2019 udgav MIFF Lyn Julis’ bog Fordrivelsen på norsk og havde Julius på besøg i København, hvor hun fortalte om nogle af de rørende historier i bogen.
I 2020 viste MIFF den utrolige dokumentarfilm Remember Baghdad og foredrag fra dokumentarens hovedperson Edwin Shuker, der er jødisk flygning fra Irak.
Efter oprettelsen af Israel i 1948 blev mindst 850.000 jøder tvunget til at flygte fra deres hjemlande i Mellemøsten og Nordafrika – med dem forsvandt flere tusind års jødisk historie fra regionen over nat.
De jødiske flygtninge er blevet glemt af verden – de er aldrig blevet anerkendt af internationale organer som FN og er aldrig blevet kompenseret eller hjulpet med at starte et nyt liv som flygtninge.
Efter de historiske Abraham-aftaler mellem Israel, Emiraterne, Bahrain og Marokko i 2020, har flere arabiske lande indset, at det jødiske folk altid har været en integreret del af regionen. I dag ses en opblomstring af jødiske samfund i Golf-lande som Emiraterne og Bahrain.